Socialdemokratiet får problemer med at finansiere deres valgløfter med formueskatten, hvis deres egne udmeldinger om forslaget står til troende. Det viser ét tal, som RADIO IIII har fået udleveret.
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil ikke komme til at indtjene de 6,5 milliarder til statskassen, som partiet ellers har meldt ud.
Det kan RADIO IIII fortælle, efter at have fået udleveret et helt afgørende tal – i fagsprog kaldet en K/I-faktor – fra Danmarks Statistik.
Socialdemokratiets anslåede provenu stammer fra en udregning lavet af Skatteministeriet med tal fra formuestatistikken udgivet af Danmarks Statistik.
I tallene fra formuestatistikken 2024 værdisættes formuer placeret i ikke-børsnoterede virksomheder et godt stykke over værdien af virksomhedernes egenkapital, fordi de ganges med K/I-faktoren for at nå en frem til en anslået markedsværdi.
Men efter en voldsom debat om særligt konsekvensen for iværksættere slog Socialdemokratiet fast, at formuer placeret i ikke-børsnoterede selskaber kun skal beskattes svarende til værdien af egenkapital i virksomheden i stedet for den anslåede markedsværdi.
- Udgangspunktet for vores forslag om en formueskat er, at opgørelsen af værdien af unoterede aktier er virksomhedens værdi her og nu i form af egenkapital, slog finansminister Nicolai Wammen (S) fast i et opslag på LinkedIn.
K/I-faktoren varierer fra kvartal til kvartal, men da RADIO IIII har fået udleveret den præcise K/I-faktor, som lå til grund for de tal, Socialdemokratiet læner sig op ad, er det muligt at fratrække dens effekt på det anslåede provenu.
Konsekvensen af det er voldsomt.
- Vi skal trække små 1,2 mia. fra det provenu, der er angivet efter tilbageløb, siger Niels Storm Knigge, ledende økonom i tænketanken Kraka.
Han har regnet provenuet igennem på baggrund af det udleverede K/I-tal fra Danmarks Statistik.
Knigge når frem til, at provenuet alene på baggrund af denne korrigering ender på under 6 mia. Kr., såfremt egenkapitalen svarer til beskatningsgrundlaget, som Socialdemokratiet har meldt ud.
Socialdemokratiet har hidtil i valgkampen anvist formueskatten som finansieringskilden til valgløfter for i alt 6,5 mia. Kr..
Det gælder blandt andet Socialdemokratiets forslag om mindre skoleklasser, en afskaffelse af ejendomsværdiskatten for de billigste boliger og en ny erhvervspakke.
Oveni i det nye milliardstore nedslag skal lægges, at Socialdemokratiets beregning heller ikke tager højde for, at de første 10 mio. kr. af folks friværdi heller ikke er omfattet af partiets foreslåede formueskat, hvilket Jyllands-Posten tidligere har beskrevet.
RADIO IIII har været i kontakt med Socialdemokratiet med henblik på en kommentar.
Partiet har ikke ønsket at forholde sig til, at de udleverede tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at Skatteministeriets beregninger giver et oppustet provenu, hvis ikke det korrigeres for Wammens udmelding.
I stedet har partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, sendt følgende skriftlige citat:
-I Socialdemokratiet har vi foreslået, at dem med store personlige formuer skal betale en skat på 0,5 pct. af den del af formuen, der ligger over grænsen på de 25 mio. kr. Så vi kan investere i folkeskolen, afskaffe ejendomsværdiskatten for de billigste boliger og investere i et konkurrencedygtigt erhvervsliv.
-Vores provenuskøn bygger på Skatteministeriets beregninger, der er udarbejdet ud fra de gældende regneprincipper. De tager bl.a. udgangspunkt i selskabernes egenkapital, når værdien af unoterede aktier skal opgøres. Det er blandt andet baggrunden for, at vi har slået fast, at iværksættere kan have ro i maven, da den værdisætning, der ligger til grund for provenuskønnet, ikke bygger på en vurdering af den fremtidige indtjening for den pågældende virksomhed. Vi har dertil efterladt en buffer, fordi pengene selvfølgelig skal passe.
-Hvilke antagelser, som interesseorganisationer, tænketanke og andre måtte lægge til grund for beregninger af provenuet af vores forslag, må stå for deres egen regning.
Danmarks Statistik afviste i første omgang at udlevere det præcise K/I-tal med den begrundelse, at det var udskrevet valg til Folketinget.
Denne begrundelse kritiserede Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven, og Frederik Waage, professor i forvaltningsret, i skarpe vendinger overfor RADIO IIII.
Kort efter, at RADIO IIII forelagde den kritik for Danmarks Statistik, indvilgede de i at udlevere det afgørende tal.
