Den automatiske nedlukning af lokalområder med smitte, som man påbegyndte i mandags, møder nu kritik.
Kritikken kommer fra regeringens egne eksperter, som ikke er blevet taget med på råd i vedtagelsen af den her model.
Det kommer nemlig til at gå ud over skolerne.
“Skolerne er det første, man skal lukke ned, og det er ikke i overensstemmelse med referencegruppens anbefalinger om, at skoler skal være det første der bliver åbnet, og det sidste, der lukker ned – og at en nedlukning af en skole skal ske på grund af konkrete udbrud i skolerne eller meget udbredt samfundssmitte. Det er ikke den model, man har valgt her”, siger Allan Randrup.
Aftalen om automatisk nedlukning blev indgået i slutningen af marts blandt Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige. Det betyder konkret, at kommuner og sogne forpligtes til at foretage omfattende lokale nedlukninger, så snart smitten overstiger et fastsat niveau.
Med aftalen påbydes kommuner blandt andet at lukke alle klasser i grundskolerne, fritidsinstitutioner, klubtilbud og ungdoms- og voksenuddannelser. Derudover skal kulturaktiviteter som eksempelvis biblioteker, teatre, biografer, aftenskoler, daghøjskoler og musikskoler lukkes, ligesom svømmehaller og idrætshaller skal lukkes automatisk. Det skal ske, når kommunen runder et testkorrigeret incidens på 200.
For sognene træder nedlukningerne i kraft, når de i de seneste syv dage har haft en incidens på mindst 400 pr. 100.000 borgere, har registreret mindst 20 smittetilfælde samt haft en positivprocent på mindst to procent.
Men den her måde at gøre det på, duer ikke.
“Vi risikerer altså, at hvis unge mennesker har et højt smittetryk, så skal vi også lukke 0.-4- klasse (selvom der ikke er smitte her, red.)”, siger Allan Randrup, professor i virologi ved Københavns Universitet, til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Allan Randrup, professor i virologi, her:
Eleverne betaler prisen
Aktuelt set gælder den automatiske nedlukning i Ishøj Kommune, Hedeager Sogn i Herning Kommune og Kollerup-Fjerritslev Sogn i Jammerbugt Kommune.
Konkret har det betydet, at Midtjyllands Kristne Friskole i Herning er lukket ned. Den ligger nemlig i Hedeager Sogn.
Og det har skoleleder Thorkild Bjerregaard meget svært ved at forstå.
“Vi har fået et påbud om at lukke ned med 12 timers varsel. Så vi er egentlig dybt deprimerede. Jeg går rundt her på en tom skole og er rimelig ked af det. Jeg synes, vi har kæmpet hårdt og fået lært eleverne at spritte af og holde afstand osv, og så er det eleverne der betaler prisen”, siger han til Radio4 Morgen.
Og han kan ikke se meningen med det.
“Hvis alle naboerne de har det, så skal vi da passe på. Men jeg synes, det er mærkeligt. Også fordi det er simpelthen demotiverende for vores elever, nu har vi gjort, alt hvad vi kan, og vi har ingen smittede. Vi synes jo, vi har passet på, og så skal vi bare lukke ned. Men vores nabofolkeskole skal ikke lukke ned, fordi de tilfældigvis ligger på den anden side af en sognegrænse, som vi har aldrig har vidst lå der imellem os. Så altså, vi er et stort spørgsmålstegn” siger skoleleder Thorkild Bjerregaard på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning.
Hør interviewet med Thorkild Bjerregaard, der er skolerleder på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning, her:
Måske for rigidt
Og den situation som den kristne Friskole i Herning står i, beklager Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative.
“Jeg kan kun beklage, at der er sådanne situationer, men vi skal huske, at vi har skolebørn i hele Danmark, der ikke kommer tilstrækkeligt meget i skole, og der presser vi på for at alle danske skolebørn kan komme i skole simpelthen ved at holde smittetallet nede. Og der er er de lokale nedlukninger et redskab til at sikre, at vi kan blive ved med at have lave smittetal i Danmark generelt set”, siger han.
De lokale nedlukninger er altså tænkt for det større bedste.
“Formålet med det er at sikre, at der ikke kommer lokale smitteudbrud, som man har set på sogne-niveau i Vollsmose, som så kan udbrede sig til resten af kommunen, så det er jo for at håndtere det lokalt, uden det skal have konsekvenser for andre egne”, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative.
Men han er også med på, at den her metode måske er for rigid.
“Det kan sagtens være, der er ting, der er urimelige, og derfor er min tilgang til det også, at hvis reglerne er for rigide, må man tage det op til overvejelse igen”, siger han til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative, her: