Benny Engelbrecht trækker sig som transportminister

Transportminister Benny Engelbrecht (S) ankommer til samråd. Transportudvalget har kaldt transportminister Benny Engelbrecht (S) i samråd om tal for CO2-udledning af projekterne i infrastrukturplanen, på Christiansborg torsdag den 3. februar 2022. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

3. februar 2022

Efter mistillid fra Enhedslisten trækker Benny Engelbrecht (S) sig som transportminister.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) trækker sig, oplyser han i en meddelelse fra Transportministeriet torsdag aften.

Hans exit kommer samme aften, som støttepartiet Enhedslisten har oplyst, at partiet ikke længere har tillid til ham som transportminister.

Mistilliden stammer fra en sag om beregninger på CO2-udledning ved anlæg af infrastruktur-projekter, som ikke blev delt med Folketingets partier.

Ifølge Benny Engelbrecht fordi Transportministeriets embedsmænd vurderede, at de ikke var brugbare.

I meddelelsen torsdag aften siger Engelbrecht:

“Jeg har også beklaget forløbet, og jeg er selvfølgelig både ked af og ærgerlig over, at Enhedslisten har valgt at sige, at de ikke har tillid til mig – og på den baggrund har jeg valgt at trække mig som minister.”

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

NaN:NaN
NaN:NaN