Enhedslisten: Hejs det grønlandske flag på Christiansborg!

Skrevet af

12. januar 2026

Sylvester Guldberg Røn

sgr@radio4.dk

Joachim Vestergaard Jensen

jove@radio4.dk

Stig Dahlgren Atzen

stdat@radio4.dk

Peter Schwarz-Nielsen

pesch@radio4.dk

Enhedslisten vil flage med det grønlandske flag på Christiansborg for at vise Danmarks sympati med Grønland. Men kun hvis der er grønlandsk accept.

Enhedslisten vil hejse det grønlandske flag på Christiansborg, siger partiets folketingsmedlem Peder Hvelplund til Eftermiddag på Radio IIII:

- Vi vil opfordre Folketinget til, at man i solidaritet og sympati med det grønlandske folk og deres ret til selv at træffe beslutninger om Grønlands fremtid. Ansvaret for Grønlands fremtid ligger jo hos grønlænderne.

For snart et år siden blev tårnet på Christiansborg oplyst i gul og blå for at markere treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Og denne gang skal det enten være ved hovedindgangen til Christiansborg eller fra tårnets spir, at der skal flages med det grønlandske flag.

Det er ifølge Peder Hvelplund vigtigt, at man gør det på en måde, så det kun kan opfattes som støtte til Grønland og landets ret til selv at bestemme.

- Det er klart, det er noget, der skal afstemmes med den grønlandske regering, siger han.

Enhedslisten vil nu sende en anmodning til Folketingets Præsidium, som skal vurdere, om det grønlandske flag skal hejses på Christiansborg.

Afspiller nu

Et kapitel for sig

22:00
22:55