Antallet af personer, som deltager i screening for tarmkræft er faldet siden 2014, hvor man startede med at screene.
Hvor der i 2014 var 64 %, der deltog, viser de seneste tal fra 2019, at kun 60 % deltager.
Det er på trods af, at Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner gerne vil hæve deltagerprocenten til mindst 65 %.
Og derfor ærgrer det Janne Bigaard, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse og arbejder med screening, at færre tager imod tilbuddet.
“Alle havde måske nok håbet på, at man langsomt kunne skrue op for ambitionen. Men nu ser det ud til, at deltagelsen falder, og så giver det nok ikke så meget mening at skrue op. Men i Kræftens Bekæmpelse så vi gerne, at 80 % deltog,” siger Janne Bigaard til Radio4 Morgen.
Ifølge hende kan faldet i antallet af screeninger skyldes flere ting:
“Vi har lavet en rundspørge, og der er et kludetæppe af forskellige grunde til, hvorfor folk ikke deltager. Alt fra, at man ikke rigtigt ved nok om screeningen til at tage stilling. Nogle nævner også, at de faktisk ikke ønsker at få at vide, om de har forstadier til kræft,” siger hun til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med overlæge i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard her:
Der er stor forskel på, hvem der deltager i screeningen. Mænd mellem 50-59 år er den gruppe, hvor færrest indsender afføringsprøven.
59-årige Niels Tradsfeldt har deltaget i screeningen og indsendt en afføringsprøve to gange.
Han mener, at hans liv blev reddet af screeningen:
“De fandt en polyp i tarmen, som var kræft i tidligt stadie. Så jeg fik en stor operation og forebyggende kemo. Dybest set tror jeg, det har reddet mit liv. Jeg havde ingen symptomer, så måske var det ellers bare vokset stille og roligt til en kræftsvulst, som kunne have spredt sig til resten af kroppen,” siger Niels Tradsfeldt til Radio4 Morgen.
Niels Tradsfeldt betragter i dag sig selv som kræftfri. Hør interviewet med ham her:
Kræftens Bekæmpelse mener, at det skal undersøges nærmere, hvad der afholder folk fra at deltage i screeningen:
“Nu skal vi i første omgang finde ud af, hvad der gør, at folk ikke får besluttet sig. Og så ved vi, at der er en social ulighed i, hvem der deltager. Folk med kort uddannelse deltager i mindre grad end dem med lang uddannelse,” siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
