‘En gratis autocamper’ lyder måske for godt til at være sandt. Og det er det formentlig også. Men alligevel liker, kommenterer og deler tusindvis af mennesker konkurrencer fra falske facebooksider.
Lige nu florerer et opslag fra en gruppe, der hedder RV’s & Campers på Facebook, der vil give en tilfældig person en gratis autocamper, hvis de reagerer på opslaget. Gruppen har ingen kontakt-oplysninger, ingen hjemmeside eller nogen dokumentation for at hverken autocamperen eller virksomheden findes.
“Der er nok en relativ lille sandsynlighed for, at der står en autocamper for enden af det her opslag. Hvis det er for godt til at være sandt, så er det nok også løgn”, siger ekspert i sociale medier på Roskilde Universitet, Mads Kæmsgaard Eberholst.
Herunder kan du se opslaget, hvor der udloves en gratis autocamper.
En af dem, der har liket opslaget, er Cecilie Lorensen.
“Jeg så, at en god veninde havde delt det og tænkte ‘Yayh jeg vil da gerne køre rundt i en autocamper’. Jeg har sklerose, så jeg kan ikke køre den selv, så det var egentlig min første tanke, at det kunne da være helt vildt dejligt,” siger hun til Radio4 Morgen.
Hun er langt fra den eneste. Over 53.000 har liket opslaget, 43.000 har kommenteret det og 116.000 har delt opslaget med autocamperen, som stammer fra facebookgruppen Rv’s & Campers, der blev oprettet d.14. december sidste år.
Og det undrer ikke Mads Kæmsgaard Eberholst, ekspert i sociale medier på Roskilde Universitet.
“Jeg vil vove at påstå, at vi alle på facebook er stødt på noget, der minder om det her. Hvis en i dit netværk har interageret med det her, så bliver det også ledt din vej, så derfor så spreder sådan noget her sig som en steppebrand”, siger han.
“Problemet ved opslagene er, at de ved første og andet øjekast faktisk godt kunne være sandsynlige, så man må stille sig selv spørgsmålet, hvor sandsynlig er det, at præmien findes”, siger han.
Hør interviewet med ekspert i sociale medier på Roskilde Universitet, Mads Kæmsgaard Eberholst, her:
Men det kan have konsekvenser, hvis du liker sådan en side:
“Man får folk til at like og kommentere et opslag og det i sig selv er relativt harmløst, men mange går også ind og følger og liker den side, som opslaget er lavet fra. Der er faktisk næsten 47.000 personer, der har gjort. De personer er nu lagt ned i en balje af mennesker, der har liket den her side, og det er harmløst, indtil den siden bliver brugt til noget andet,” siger han.
Og det hænder, at siderne pludselig forandrer sig:
“Lad os lege med, at vi kan bruge de her 47.000 mennesker senere, når vi laver en facebookside, som vi gerne vil have dem til at like. Så kan vi skrive fra den gamle side, eller som mange firmaer vælger at gøre, så ændrer man stille og roiligt navn på siden, sådan så ‘RV’s and campers’ pludseligt er at andet selskab som har 47.000 følgere på facebook lige fra start”, forklarer han.
Han påpeger, at vi bruger facebook på mange forskellige tidspunkter:
“Vi ved godt, at når det er for godt til at være sandt, så er det ofte fup og fiduser. Men vi bruger sociale medier på alle mulige underlige tidspunkter, så det foregår ikke nødvendigvis, når vores koncentration er højest og derfor kommer man hurtigt til at like siden”, forklarer ekspert i sociale medier på Roskilde Universitet, Mads Kæmsgaard Eberholst.
Og det kender Ceclie Lorensen godt.
“Jeg tjekker ikke, hvornår et opslag er lagt op, eller hvornår siden er etableret. Jeg sidder på facebook og har hovedet under armen og forholder mig til, hvilken kage min nabo har lavet eller ser babybilleder eller hvem der har fødselsdag og ja, så dukker der sådanne ting op”, siger hun.
Men Mads Kæmsgaard Eberholst anbefaler, at man tager sin kritiske sans med sig på facebook og andre sociale medier.
“Man må gå ind og se, hvem er det, der laver de her opslag. Kan man finde en adresse eller et telefonnummer. Virker det som om, der er mennesker i den anden ende. Er det en side der er oprettet for ganske nyligt. For så vil det også typisk være et svindelnummer. Så man er simpelthen nødt til at tage sine allermest kritiske solbriller på, inden man bevæger sig ud på det internet”, siger han.
Og det vil Cecilie Lorensen bestræbe sig på.
“Jeg vil prøve at være mere opmærksom på det, men når det er sagt, så tror jeg da, at jeg kan falde i igen. Man sidder der og tænker: ‘Ej, det er da en drøm’, og så har man allerede tabt fornuften”, siger hun.
Hør interviewet med Cecilie Lorensen her:
