En voldtægtssag nytårsnat i Aalborg sætter den to år gamle samtykkelov til debat.
Loven trådte i kraft 1. januar 2021 og betyder, at en voldtægt nu bestemmes ved, om der er samtykke til sex eller ej. Førhen var voldtægt defineret ved, at en person ved vold eller trusler tvang sig til sex med en anden person.
Gyrithe Ulrich er vicestatsadvokat og har i mange år arbejdet målrettet med håndtering af voldtægtssager i både politi og anklagemyndighed.
Ifølge hende har loven gjort, at der er faldet dom i flere sager, end der ville med den tidligere lovgivning, men det har bestemt ikke gjort sagerne lettere, siger hun.
”Selvom loven er ændret, så er bevisførelsen stadigvæk enormt svær at løfte, og hvis den ikke kan løftes, så går den anklagede fri eller anmeldelsen droppes. Men når jeg gennemgår sagerne, kan jeg se, at der er voldtægtssager, hvor der er faldet dom. Og det er sager, hvor der ikke ville være faldet dom, hvis det var under den gamle lovgivning,” siger Gyrithe Ulrich.
Du kan høre hele interviewet med Gyrithe Ulrich her:
Voldtægtssagen fra Aalborg nytårsnat er ifølge Gyrithe Ulrich et godt eksempel på, hvor komplekse voldtægtssager er.
En 18-årig kvinde meldte en 19-årig mand til politiet for voldtægt, efter at de to havde været sammen på åben gade. Dagen efter meldte manden sig selv, efter at han læst nyheden i medierne.
Politikommissær Kenneth Rodam fortæller til Nordjyske, at de to er overvejende enige i hændelsesforløbet, men uenige om hvorvidt der var samtykke.
Ligesom Gyrithe Ulrich mener Sólbjørg Jakobsen, medlem af Folketinget for Liberal Alliance, at sagen – og lignende sager – er vigtige at debattere.
”Vi kan ikke tage stilling i den her sag, men den beviser hvor svær og ubehagelig en debat, det her er. Men det er også en nødvendig debat. Samtykkeloven skal beskytte ofre for voldtægt, men den skal også beskytte retssikkerheden.”
Du kan høre hele interviewet med Sólbjørg Jakobsen her:
Stafferammen for voldtægt er otte års fængsel.
Sagen fra Aalborg er endnu ikke efterforsket tilstrækkeligt til, at der kan sendes en juridisk vurdering.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
