Flere end 170 dør hvert år af behandlinger i sundhedsvæsenet

ARKIVFOTO. PLUS-historie. Lægehuse skal holde åbent om aftenen, så patienter kan komme efter arbejde. Det vil få flere mænd til at henvende sig i tide. Dårlig idé, lyder det fra lægerne. (se Ritzau historie211600) RB Plus: Patienter lægger halv milliard i gebyrer De praktiserende læger tjener op mod 500 millioner kroner i gebyrer på vaccinationer og attester, og de fastsætter selv prisen.

Skrevet af

9. december 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

I gennemsnit dør flere end 170 patienter hvert år af den behandling, de har fået i sundhedsvæsenet.

Det viser et notat, som Patienterstatningen har lavet for Radio4.

Patienterstatningen er den institution i Danmark, som giver erstatning for skader efter sygdomsbehandling, og de seneste ti år har den udbetalt erstatninger til efterladte til 1.727 patienter, som er døde, fordi de enten har fået fejlagtig eller mangelfuld behandling eller af sjældne og alvorlige komplikationer som følge af behandlingen.

I notatet fremgår det, at langt størstedelen af erstatningerne bliver udbetalt, fordi en erfaren specialist på området ville have handlet anderledes, og skaden dermed med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Ifølge direktør for Patienterstatningen, Karen-Inger Bast, er der et stort mørketal, når det kommer til dødsfald på grund af fejlbehandling.

“Vi ved fra flere studier, hvor man har sammenkørt oplysninger, at der er flere, der dør. Det er sager, vi ikke ser,” siger hun til Radio4 Morgen.

Direktør i interesseorganisationen Danske Patienter, Morten Freil, oplever, at mange patienter ikke får den rette behandling i rette tid.

“Nogle gange holder de praktiserende læger på patienterne og ser tiden an. Så er det, at sygdommen kan udvikle sig. Så det handler dels om kompetence, men i høj grad også om muligheden for at henvise videre i systemet. Altså kapacitet til at sikre, at man kan få afklaret, om der er tegn på noget alvorligt,” siger Morten Freil til Radio4 Morgen.

“Det er dybt ulykkeligt”

Tallene dækker over flere områder i sundhedsvæsenet. Notatet viser, at de fleste erstatningssager sker inden for specialet almen medicin, som typisk dækker over de praktiserende læger.

Ifølge formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, som repræsenterer de praktiserende læger, er lægerne opmærksomme på at undgå fejl.

“De fejl, der bliver begået, lærer vi af. Vi har et system til utilsigtede hændelser. Enhver læge, der får en sag med noget, der er opfanget for sent, vil lære af det. Det er jeg 100 procent sikker på,” siger Anders Beich og fortsætter:

“Vi skal hele tiden forsøge at gøre det endnu bedre. Og det gør vi også, fordi vi opbygger en rigtig god læringskultur, så fejl bliver noget, man lærer af – og ikke noget, man er bange for. Der er et kæmpe læringspotentiale i at beskrive de situationer, hvor det går galt, og hvad der fører til, at det går galt.”

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg for Radikale Venstre, Karin Friis Bach, erkender, at der sker for mange dødsfald som følge af fejlbehandling.

“Hvert eneste dødsfald, der sker som følge af fejl i sundhedsvæsenet, er for mange. Det er dybt ulykkeligt,” siger hun.

Ifølge Karin Friis Bach er regionernes sygehuse ligesom de praktiserende læger opmærksomme på at mindske antallet af fejl.

“Hver gang, der er sket en fejl, lærer vi af det. Vi sørger for at blive klogere, så fejlen ikke sker igen. Det handler meget om, at vi skal have en kultur, hvor man tør tale åbent om fejl. At man tør sige, når noget er gået galt eller var tæt på at gå galt. Sådan en kultur kommer ikke af sig selv. Det er noget, som man skal arbejde på ledelsesmæssigt. Og det er vi utroligt opmærksomme på,” siger Karin Friis Bach til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med direktør i Danske Patienter, Morten Freil:

Hør interviewet med formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich:

Hør interviewet med Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach:

Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

DET BLÅ HJØRNE

07:05
08:00