Flere partier vil have en kommende justitsminister til at redegøre for myndighedernes ageren i sagen om den pædofile pædagog, Jesper Witte.
Både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti vil have den kommende justitsminister til at undersøge myndighedernes ageren i sagen om Jesper Witte, der i 2024 blev idømt forvaring for blandt andet voldtægt og misbrug af betroet stilling til at begå overgreb mod børn.
Det fortæller partiernes retsordførere i et interview med RADIO IIII:
- I første omgang vil vi tage kontakt til justitsministeren og bede om en redegørelse for, hvad der er gået galt i den her sag.
- Og så må vi spørge ham til, om han af egen drift vil sørge for at der bliver rettet op, eller om det kræver at vi fremsætter et beslutningsforslag, siger Anders Vistisen, retsordfører i Dansk Folkeparti.
Hans Kristian Skibby, retsordfører i Danmarksdemokraterne, stemmer i:
- Det må være op til den, der bliver justitsminister at få redegjort for det her. Og så må det være sådan, at der skal være nogle mere håndfaste procedure i den her slags sager.
Reaktionerne kommer på baggrund af en historie, som RADIO IIII i denne uge kunne fortælle, som handler om, at politiet allerede i slutningen af marts 2023 begynder at interessere sig for Jesper Witte, hvor de bl.a. beslaglægger bevismateriale fra hans bolig.
Men SFO'en, hvor han arbejder på det her tidspunkt, og hvor et af hans ofre gik, bliver ikke informeret om efterforskningen, hvorfor Jesper Witte fortsat kan gå på arbejde.
Det gør de heller ikke, da Jesper Witte bliver sigtet og varetægtsfængslet 9. juni. De bliver først informeret knap en måned senere - nemlig 4. juli af Rigsadvokaten.
Når der rejses sigtelser i sager om seksuelle overgreb mod børn, skal Politiet informere Rigsadvokaten, som herefter vurderer, om personens arbejdsplads skal informeres.
Rigsadvokaten har oplyst til RADIO IIII, at de først får besked om sigtelsen 27. juni af Nordsjællands Politi - altså over to uger efter Jesper Wittes varetægtsfængsling og knap to måneder efter, at politiet beslaglægger beviser på hans adresse.
Og dét er langt fra godt nok, mener Anders Vistisen, som kalder det "et klart svigt fra myndighedernes side":
- Der skal ske en umiddelbar informationsudveksling mellem myndighederne, sådan at politiet, når de har de efterforsker meget grove forbrydelser, umiddelbart kontakter institutionen, så man kan være sikker på at et eventuelt overgreb ikke kan fortsætte, mens efterforskningen foregår.
Anders Vistisen forklarer desuden, at den mistænkte under efterforskningen bør hjemsendes straks med løn. Han siger også, at det er denne vej, han mener, den kommende justitsminister bør gå:
- Det første skridt må være , at han pålægger sit embedsværk, Rigsadvokaten og politiet, at der skal ske en umiddelbar underretning til institutionslederen, når den her form for mistanke opstår og der indledes en efterforskning.
Hans Kristian Skibby kalder også myndighedernes lange underretningstid for "et myndighedssvigt ved højlys dag":
- Institutionerne skal informeres så hurtigt som muligt.
Hans Kristian Skibby forklarer videre, at Danmarksdemokraterne er enige med Red Barnets forslag om, at der maksimalt må gå to dage, før myndighederne orienterer institutionerne i disse sager.
RADIO IIII har forsøgt at få en kommentar fra fungerende justitsminister, Peter Hummelgaard, på udtalelserne, men han er ikke vendt tilbage.
RADIO IIII har forholdt Anders Vistisen og Hans Kristian Skibbys kritik for Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi.
Rigsadvokaten oplyser følgende i en skriftlig kommentar:
- Rigsadvokaten generelt har fokus på at behandle underretningssager fagligt og juridisk forsvarligt og med tilstrækkelig hurtighed. Vi skal blandt andet sikre, at underretningerne er korrekte og fuldt oplyste. Det er også sket i den konkrete sag, som er behandlet på fem arbejdsdage.
Nordsjællands Politi oplyser, at de ikke kan kommentere sagen, da Jesper Wittes sag er anket og skal behandles i landsretten.
