Der er et stigende antal unge i konfirmationsalderen, der bliver døbt. Sidste år var det 6 procent af alle konfirmerede, som blev døbt i forbindelse med deres konfirmation. Ti år tidligere – i 2011 – var det 4 %.
”De gør det i forbindelse med konfirmationen”, siger Karen Marie Leth-Nissen, vidensmedarbejder og phd., som forsker i udviklingen mellem folk og kirke ved Folkekirkens uddannelses og videnscenter.
En af de unge, som er blevet døbt, fordi hun skal konfirmeres i morgen, er Clara Ava Schmidt Vernon på 13 år fra 7.y på Sct. Hans Skole i Odense.
”Jeg har altid gerne ville konfirmeres. Jeg har altid tænkt på det som en smuk ting. Kjolerne er smukke, kirken er smuk – og det at være sammen med familien er dejligt. Det har aldrig været et spørgsmål ikke at blive konfirmeret”, siger hun til Radio4.
Hør hele interviewet med Karen Marie Leth Nissen om, hvorfor vi ser flere unge, der lader sig døbe, her. I samme indslag kan du også høre Clara Ava Schmidt Vernon fortælle om, hvorfor hun har valgt at blive døbt i en alder af 13 år:
I 2021 var det 2.727 unge i alderen 13-15 år som meldte sig ind i folkekirken imod 2.038 fra samme aldersgruppe i 2011. Det viser tal fra Folkekirkens Uddannelses – og videnscenter.
Hendes forældre valgte at lade være med at døbe hende, da hun blev født, fordi de syntes, hun selv skulle vælge.
”De ville gerne have, at jeg selv skulle have muligheden for at vælge, om jeg ville ind i den kristne kirke. Og de er glade for, at vi selv har valgt det”, siger hun om hendes og tvillingesøsterens beslutning om at lade sig konfirmere i morgen i Fredens Kirke i Odense.
Det stigende antal unge, som melder sig ind i Folkekirken i forbindelse med konfirmationen, skyldes netop, at forældre i stigende grad undlader at døbe deres børn. I 1997 var der 79 procent af børn mellem 0 og 1 år, der blev døbt. I 2007 var der 73,3 procent af børn mellem 0 og 1 år, der blev døbt. Mens det er 2020 ligger på 52,4 procent. Dem, der bliver konfirmeret i år er fra 2007-2009, da konfirmationsalderen ligger fra 13-15 år – og da var der allerede et øget antal forældre, der ikke døbte deres børn ift. tidligere.
”Det er et udtryk for individualisering. Det er et traditionsbrud. Det der tidligere har været en uudtalt selvfølge, er ikke sådan mere. Rigtig mange stiller sig selv spørgsmål ved de fleste ting her i livet i dag”, siger Karen Marie Leth-Nissen til Radio4.
Det flugter godt med den seneste forskning, som hun står bag.
”Hvor vi tidligere troede, at religion var fastlagt fra barnsben, kan vi nu se at det skifter meget mere gennem livet, end vi troede. Alle liv er forskellige, og det er så uforudsigeligt, hvordan det kommer til at gå. Nogle gange får folk senere i livet en længsel efter at finde mening i tro og kirke. Og det er det samme, vi ser med barnedåb. Selvom nogle forældre har valgt, at børn skal vælge selv, så kommer de selv og gør det i konfirmationstiden”, siger hun.