Nyhedsartikel

Folketingskandidat for Moderaterne: Hvis jeg kan lære at være læge kan jeg også lære at være politiker

Magnus Bang
Bang@radio4.dk

I weekenden blev der sat navn på de 41 folketingskandidater, der skal forsøge at få Moderaterne i Folketinget efter næste valg.

Blandt kandidaterne var der ingen nuværende folketingspolitikere og den eneste kandidat ud over Lars Løkke Rasmussen, som har prøvet kræfter med Folketinget før, er Jakob Engel-Schmidt, som kom i Folketinget som suppleant for Venstre i 2013.

Det har fået Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, til at kalde kandidatlisten overaskende tynd.

Monika Rubin er læge og Ph.d.-studerende og er en af kandidaterne på listen, og hun mener ikke, at listen er tynd.

“Jeg tror ikke, at store navne er et kvalitetsstempel i sig selv. Mange af os er jo folk ude fra virkeligheden. Det er os, der får hjulene til at køre rundt,” siger hun til Radio4.

Hun er heller ikke nervøs for, om hun kan begå sig som politiker på trods af sin manglende erfaring.

“Hvis jeg kan lære at være læge, kan jeg også lære at være politiker,” siger Monika Rubin.

Hør hele interviewet med Monika Rubin, som er læge og Ph.d.-studerende og stiller op for Moderaterne:

Medstifter og rådgiver i partiet Jeppe Søe, der er journalist og kommunikationsrådgiver, er også blandt kandidaterne. Han har indtil nu fungeret som Moderaternes kommunikationschef. Tidligere teaterdirektør Jon Stephensen er også at finde på listen.

Lars Løkke Rasmussen har dog tidligere slået fast, at kandidatlisten vil blive længere frem mod næste folketingsvalg, der skal afholdes inden for et år.

Moderaterne er blevet lanceret som et “lilla parti”, der vil bryde med rød og blå blok i dansk politik. Derfor ønsker partiet en bred regering over midten efter næste valg.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Læs også

27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere
26.03.23

Slut med graffiti, øl og skrald på gaden i England

Det offentlige rum skal se pænere ud i England. Det skal for eksempel være slut med at kaste skrald, tyggegummi eller cigaretskodder på gaden, og der skal ikke drikkes øl, når man venter på bussen eller besøger et krigsmindesmærke. Landets konservative premierminister, Rishi Sunak, vil introducere nye love i et forsøg på at slå ned…

Læs mere
25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet