En ny bog om politiet udkommer med et retteblad, hvor det fremgår, at man ikke kan dokumentere, at der var en overfaldsmand involveret, som sidenhen blev folketingspolitiker.
Når bogen ”En tynd blå linje. Danske politifolk om at være først på gerningsstedet” udkommer i morgen, vil det være med et retteblad.
Og i det retteblad vil der stå, at man ikke kan dokumentere en påstand i bogen, der omhandler, at en mand fra BZ’er-miljøet, som senere blev folketingspolitiker, i 1988 overfaldt en kvindelig politibetjent med navnet ’Helle’, så hun fik PTSD og en rygmarvsskade af overfaldet.
Fordi man ikke kan dokumentere påstanden er passagen fra bogen usand, fortæller bogens medforfatter Mette Sofie Thrane over for Radio IIII.
Hun ønsker ikke at medvirke i et interview, men hun har tidligere sagt til Radio IIII, at man aldrig har haft en hensigt om at mistænkeliggøre nogen med bogen:
- Hensigten er at fortælle Helles historie for at anerkende hende for de ofre, hun har gjort. At hun gik på arbejde en dag og aldrig blev den samme igen. Og ligesom de 8 andre politibetjentes fortællinger i bogen, så fortjener hendes historie at blive fortalt, hørt og husket.
Påstanden om, at overfaldsmanden senere kom i Folketinget, vil stadig fremgå af udgivelsen, når den udkommer i morgen. Men der vil også være et retteblad med bogen, som tydeliggør, at der ikke er dokumentation for påstanden.
Påstanden vil være fjernet i fremtidige oplag.
Det er i bogens niende kapitel, at den kvindelige politibetjent med navnet ’Helle’ beskriver, hvordan hun i maj 1988 blev overfaldet af BZ’ere, og at en journalist senere fortæller hende, at en af overfaldsmændene efterfølgende er blevet folketingspolitiker.
