Den kristne påske markerer Jesus’ domfældelse, død og genopstandelse. Men tidligere var påsken en forårsfest, hvor man markerede, at der var lysere tider på vej.
Og nogle af de forårsskikke, der stammer fra tiden før vi blev kristne, kan stadig genfindes i den måde, vi fejrer påske på i dag. Blandt andet med æg. Det siger Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling.
”Æg er om noget en forårsbebuder. Man skal forestille sig, at høns ikke lagde æg hele vinteren i det ældre bondesamfund, så når høns begyndte at lægge æg igen i det tidlige forår, var det et signal på, at der var lysere tider på vej. Og det var virkelig værd at fejre, for det betød, at man i en tid uden elektricitet fik mere lys, at man ikke skulle gå og fryse, og at man kunne se frem til mad på bordet. Så man har haft en lang række traditioner, der var centreret omkring ægget og omkring foråret som en frugtbarhedsperiode”, siger hun til Radio4 Morgen.
I dag forbinder de fleste danskere påsken med familie, ferie og forår, fortæller hun.
”Mange betragter lørdagens påskefrokost i familiens skød som højdepunktet. Den slags traditioner fungerer som god ramme til at se sin familie måske for første gang i lang tid. Der er også mange institutioner, der er begyndt at lægge lukkedage i forbindelse med de egentlige helligdage, og mange er begyndt at forlænge deres påske med nogle dage. Det er med til at gøre påsken til en længere ferieperiode, hvor mange tager på en rejse eller op i sommerhuset og åbner det for første gang. Andre sætter båden i vandet eller går i haven for første gang”, siger hun.
Og på den måde bliver påsken i dag også en fejring af foråret.
“Påsken er en forårsklangsperiode. Påsken i dag har fået en karakter af forårsfejring, der på en eller anden måde minder om den gamle danske bondes fejring af påsken”, siger hun.
Hør interviewet med Caroline Nyvang her:
De folkelige traditioner har fået lov til at overleve i den kristne tradition.
”Man har accepteret de folkelige skikke, men så har man givet det et kristent fernis. Ægget har længe været et element i den hedenske forårsfejring. Men I den kristne fortælling bliver det lille æg og en kylling, der pikker sig vej ud et symbol på Jesus genopstandelse,” siger Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling.
Og på den måde adskiller påsken sig ikke meget fra andre danske traditioner, siger hun.
”Det er nemlig helt normalt, at de her religiøse og folkelige skikke har eksisteret side om side og med tiden er blevet blandet så meget sammen, at det er svært at skille dem fra hinanden. Men det er nok også en del af forklaringen på, hvorfor de har en særlig overlevelsesevne og hvorfor vi holder fast i dem, selvom mange måske glemmer det religiøse indhold”, siger Caroline Nyvang til Radio4 Morgen.