Nyhedsartikel

Frygt for flere smittede blandt hospitalsansatte efter færre PCR-test

martin møller geertsen
mmg@radio4.dk

Region Hovedstaden nedprioriterer PCR-test af hospitalsansatte til fordel for test ved smitteudbrud på plejehjem og botilbud. Det øger risikoen for smitte på hospitalerne, lyder det fra ekspert.

En ny politisk aftale pålægger regioner at prioritere coronatest af sårbare borgere på botilbud og plejehjem. Efter stigende smitte har der været mangel på testkapacitet, og det får nu flere regioner til at skulle overveje, hvor man vil nedprioritere.

Region Hovedstaden har blandt andet taget PCR-test til test af hospitalspersonale og flyttet dem til plejehjemmene og botilbuddene.

Det fortæller chef for testcenter Danmark i Region Hovedstaden, Pernille Lohse, til Radio4.

”Noget af det, der er blevet prioriteret er, at en stor del af personalepodningerne bliver til selvtest,” siger hun.

Ifølge Afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital, Uffe Schneider, der forsker i selvtest, har det konsekvenser, når hospitalerne nedprioriterer PCR-testene.

”Vi vil se flere hospitalsansatte blive hjemsendt på grund af en falsk positiv test, fordi der er flere falsk positive ved antigentest end ved PCR. Og så vil der være ansatte, der potentielt kan gå på arbejde med en negativ test, hvor de faktisk er positive og så smitte videre,” siger han til Radio4.

I aftalen, der er indgået og Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL, fremgår det, at omprioriteringen af PCR-testkapaciteten tilrettelægges og aftales lokalt, og der nævnes flere muligheder for at omprioritere testkapaciteten i regionerne.

Blandt andet lægges der op til, at podere og testbiler kan flyttes fra de offentlige testcentre og over i sundhedssporet, hvor blandt andet plejehjemsbeboere bliver testet ved smitteudbrud.

Pernille Lohse fra Region Hovedstaden påpeger, at der bliver holdt nøje øje med, om smitten spreder sig på hospitalerne, når de mindre nøjagtige antigentest tager over for PCR-test.

”Der bliver brugt selvtest, og der er stadig mulighed for en bekræftende PCR-test, så det er ikke sådan, at der slet ikke bliver testet.”

I Region Syddanmark har man ansat flere podere til at teste og kan indtil videre godt klare smittepresset. Men hvis der kommer flere udbrud på plejehjem og botilbud, vil det være nødvendigt at tage testkapacitet andre steder fra, fortæller Gitte Jørgensen, der er præhospital chef i regionen.

”Det vil være test, der bliver taget fra for eksempel nære kontakter, folk, der har symptomer og borgere, der har fået et positivt svar på en lyntest. Der vil blive færre muligheder for test for dem,” siger hun til Radio4.

Også i Region Midtjylland kan testkapaciteten lige nu opfylde behovet, men hvis der for eksempel opstår sygdom blandt poderne, kan det blive nødvendigt at hente kapacitet til plejehjem og botilbud andre steder.

”Dette vil kunne medføre kortere perioder med kødannelse i testcentrene. Det vil også kunne betyde, at der i perioder må skrues lidt ned for kapaciteten i testcentrene,” skriver regionen til Radio4.

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet