Nyhedsartikel

Hotelejer betaler 10.000 kr. for at få ny kok: “Regeringen får ikke løst problemet med nyt udspil”

Målet med regeringens nye udspil på beskæftigelsesområdet er at få flere i arbejde. Mange danske virksomheder skriger nemlig efter mere arbejdskraft.

Én af de virksomheder, der har haft rigtig svært ved at rekruttere medarbejdere, er Hotel Europa i Aabenraa. Her har hotelejeren nemlig måttet ty til utraditionelle metoder for at lokke kokke til hotellets restaurant.

10.000 kroner i dusør lyder tilbuddet på, hvis man kunne hjælpe hotellet med at rekruttere en kok. Og guleroden har allerede kastet to ansøgninger af sig.

“Lige nu er det den mest effektive måde at få kontakt til forskellige mennesker på. Folk er altid mere aktive, når man laver noget, der ligner en konkurrence på Facebook, så vi når meget længere ud. 10.000 kroner synes jeg egentlig ikke er særligt dyrt i forhold til, hvad det ellers kan koste at finde den rigtige medarbejder,” siger hotelejer af Hotel Europa, Helle Taulbjerg.

Ifølge regeringens udspil skal i alt 10.500 ekstra personer gerne være i beskæftigelse i 2030. I udspillet foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden vil man indføre et krav om aktivering og arbejdspligt for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Spørger man Dansk Erhverv rækker den plan dog ikke til de udfordringer, der skal løses.

“Hele vejen rundt, når vi taler hoteldrift, er der mangel på arbejdskraft. Og eftersom det her udspil simpelthen ikke har tilstrækkelig stor volumen til at skaffe flere hænder, så vil de her problemer med meget stor sandsynlighed fortsætte ud i fremtiden,” siger arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Peter Halkjær.

Desværre er det – på den anden side af regeringens udspil – de samme bekymringer, som hotelejer Helle Taulbjerg står med.

“Det har ikke ændret meget. Så snart en medarbejder forsvinder, så står vi med et problem. Man bliver virkelig desperat. Problemet er altså, at der ikke er nok, og det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved,” siger hun.

Hør hele interviewet med hotelejer af Hotel Europa i Aabenraa, Helle Taulbjerg, her:

Læs også

25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere
22.09.23

Partier efterspørger hjælp til belarusere i Danmark

Radikale Venstre og Liberal Alliance vil have udenrigsministeren på banen, efter at Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko har indført et forbud, der kan tvinge belarusiske statsborgere hjem til fængselsstraf.       Radikale Venstre efterspørger hjælp til belarusere i Danmark fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). – Vi skal bistå de her borgere til fortsat at kunne…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet