Nyhedsartikel

Indsat tiltalt for drab under udgang: Nu skærper fængsler reglerne

Simon Sandemand
sks@radio4.dk

Den mand, der er sigtet for et drab i Kolding nytårsnat, var på udgang fra fængslet. Det erfarer Radio4. Nu opfordrer Kriminalforsorgen i internt brev til skærpet kontrol med udgange.

Nytårsnat blev en 26-årig mand knivdræbt i Kolding by. Den sigtede er en voldsdømt, der var på udgang fra Sdr. Omme Fængsel. Det oplyser flere kilder til Radio4.

Den formodede gerningsmand, var på udgang fra fængslet, blot tre måneder efter han blev idømt en straf på 1 år og 8 måneder for at have holdt en kvinde indespærret i en lejlighed i syv en halv time, hvor han både tæskede hende og truede hende på livet.

12 dage efter drabet på åben gade i centrum af Kolding udsendte Kriminalforsorgen et notat til fængselsbetjentene i de danske fængsler.

I notatet står der, at der har ”vist sig et behov” for at få et “skærpet fokus på sikkerhedsvurderingen af dømte med en misbrugshistorik – herunder særligt dem som er dømt for personfarlig kriminalitet”.

Ifølge tal fra Kriminalforsorgen, som Radio4 har fået, var hver femte af alle indsatte i de danske fængsler på udgang mellem jul og nytår i 2022.

Hanif Malik, barndomsven til den dræbte, Adan Tirow, mener, det er alt for mange.

– Det gør et samfund som Danmarks totalt utrygt. Skal man frygte at tage i byen? De her mennesker burde jo være buret inde, siger Hanif Malik til Radio4.

Hør hele interviewet med Hanif Malik i Radio4 Morgen her:

Af notatet fremgår det, at skærpelsen sker for at ”forebygge alvorlige fejl, som i værste fald kan betyde ny alvorlig kriminalitet, herunder personligfarlig kriminalitet”.

Kriminalforsorgen ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag fra Kolding. Derfor vil de heller ikke bekræfte, at der er en direkte sammenhæng mellem drabet, hvor en indsat er sigtet, og den skærpelse, de har lavet af reglerne. Goran Kreso, chef for klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen bekræfter, at der er sendt et notat ud til alle fængselsbetjente.

– Vi har fundet det nødvendigt at skærpe det her fokus og pointere, at der skal være særlig opmærksomhed. Vi kigger løbende på udviklingen. Skrivelsen står ikke alene. Vi har iværksat en række andre tiltag, som skal styrke sagsbehandlingen, og det fokus vi har haft på sikkerheden, er jo heller ikke nyt, siger Goran Kreso til Radio4.

Hør hele interviewet med Goran Kreso, chef for Klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen, her:

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet