Nyhedsartikel

Ingen ville donere hovedpræmier til indsamlingsshow: Nødt til at købe biler for 2,7 millioner kroner

sks@radio4.dk

Ét af de største indsamlingsshows i Danmark – ‘Danmarks Indsamling’ – løb af stablen i weekenden. Men selvom mere end 1 million mennesker kigger med, så er det så svært at få nogen til at donere de hovedpræmier, man gerne vil udlodde, at indsamlingen selv bliver nødt til at købe præmierne ind.

I år er det derfor første gang nogensinde, at præmierne er blevet købt ind til fuld pris. Det løb op i seks biler for 2,7 millioner kroner – to BMW’er, to Volvo’er, én KIA og én MG væk.

Ifølge Mulle Juul Korsholm, der er formand for ‘Danmarks Indsamling’, kan det simpelthen ikke lade sig gøre at få bilerne doneret.

“Vi har været ude og tale med rigtig mange af bilmærkerne. De har takket nej, og det er vi selvfølgelig superærgerlige over. Det er klart, at jo mindre vi skal betale for vores præmier, jo flere penge har vi at sende ud,” siger hun.

Hør hele interviewet med Mulle Juul Korsholm, formand for ‘Danmarks Indsamling’, her:

‘Danmarks Indsamling’ startede tilbage i 2007. Det er et indsamlingsshow, der bliver til i samarbejde med DR.

Indtil 2018 er det lykkedes at finde bilimportører, der gerne ville donere en håndfuld biler til indsamlingen hvert år. De seneste mange år er det primært AUDI, der har doneret biler til ‘Danmarks Indsamling’. Men også mærker som VW og Toyota har tidligere lagt biler til.

I et skriftligt svar til os skriver AUDI Danmark dog, at man på grund af ny strategi for virksomhedens arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn har trukket sig.

Siden 2018 har ‘Danmark Indsamling’ betalt en mindre sum for bilerne. Det vil sige, at man har fået bilerne til en meget nedsat pris, så det har været en slags hybrid mellem et køb og en donation. I år har det imidlertid været første gang, at man har været nødt til at købe bilerne andetsteds. Det har man gjort hos virksomheden Nellemann Leasing – og de seks biler har kostet ca. 2,7 millioner kroner.

Sune Bang er kommunikationsrådgiver og brandingekspert og så var det ham, der for 16 år siden tog initiativ den årlige ‘Danmarks Indsamling’, som han dog ikke har været forbundet med de seneste tre år. Han synes, det er mærkeligt, at virksomhederne ikke ønsker at donere en bil til indsamlingen.

“Jeg forstår det ikke. Men jeg har selv kæmpet i 12 år med at skaffe biler – det er ikke så nemt, som man skulle tro. Det er nok ikke, fordi bilmærkerne ikke vil associeres med ‘Danmarks Indsamling’. Det skyldes nok i højere grad en økonomisk, og i nogle tilfælde traditionel tankegang fra virksomhederne,” siger han.

Hør hele interviewet med Sune Bang, kommunikationsrådgiver, brandingekspert og oprindelig initiativtager til ‘Danmarks Indsamling’, her:

Til årets indsamlingsshow blev der i alt doneret godt 101 millioner kroner til formålet “coronakrisens børn”.

Og selvom biler er meget svære at få doneret af bilimportørerne, så vil man ikke overveje at finde andre produkter. Biler, de dur nemlig bare bedst som præmier i en indsamling, lyder det.

“Hovedformålet er at samle så mange penge ind som overhovedet muligt. Vi ved, at bilerne kan samle flest penge ind – så det er selvfølgelig bilerne, vi bruger. ‘Danmarks Indsamling’ har eksisteret i 16 år, så vi har prøvet alle mulige forskellige typer præmier, og der kan vi bare se, at det er bilerne, der er den bedste investering. Det er derfor, vi holder fast i bilerne,” siger formand Mulle Juul Korsholm.

Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet