Danmarksdemokraterne freder som det første det socialdemokratiske prestigeprojekt, Arne-pensionen, som skal give danskere med mange år på arbejdsmarkedet en særlig ret til tidlig tilbagetrækning. Dermed er Støjberg på kollisionskurs med V og K.
“Hvis man har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år og er nedslidt, så har jeg ikke noget imod, at man trækker sig ud af arbejdsmarkedet lidt før,” siger Inger Støjberg til Radio4.
Arne-pensionen – eller retten til tidlig pension – lancerede Socialdemokratiet som en af partiets vigtigste mærkesager før valget i 2019. I oktober 2020 indgik S-regeringen en aftale om ordningen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti. I alt har 37.700 personer nu fået tildelt retten til den tidlige pension.
Inger Støjberg er klar over, at hun med den markante melding fra sit nye parti går imod Jakob Ellemann-Jensen(V) og Søren Pape Poulsen(C). Venstre og Konservative kritiserer begge ordningen for at skade arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder mangler arbejdskraft. Tidligere har Søren Pape Poulsen(C) kritiseret ordningen for at være ‘rendyrket socialisme’.
“Når man hører om Arne-pensionen, kan man få et billede af, at det er et guldrandet papir. Det er det ikke,” siger Inger Støjberg til Radio4.
Hun erklærer sig dermed enig med statsminister Mette Frederiksen og regeringen i, at der skal være en særlig ret til tidlig pension for de danskere, som har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Dog bliver det ikke et ultimativt krav til en borgerlig statsminister fra den nye partileder.
“Jeg har egentlig altid været modstander af ultimative krav og vi er ikke et protestparti. Men jeg kommer ikke til at stemme for at afskaffe Arne-pensionen,” afviser Inger Støjberg kategorisk overfor Radio4.
Du finder vores første store interview med partistifter Inger Støjberg her:
Tilslutter sig politireform
Også på et andet vigtigt politisk område går Inger Støjberg imod sit gamle parti Venstre.
Til Radio4 siger hun, at hun gerne vil have Danmarksdemokraterne med i politiaftalen fra december 2020.
“Vi kommer til at tilslutte os Arne-pensionen, og vi kommer til at tilslutte os Politiforliget. Jeg mener ikke, at man som borgerligt parti kan stå uden for politiaftalen,” siger Inger Støjberg.
Aftalen blev støttet af et bredt flertal bestående af Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige.
Aftalen lagde op til, at politiet skulle udvides med 450 ekstra betjente, flere nærpolitienheder og samtidig skulle politiets og anklagemyndighedens bevillinger øges markant.
Da aftalen blev indgået, skabte det opsigt, at Venstre ikke var med. Partiet holdt sig ude af aftalen, fordi partierne bag besluttede at hæve afgifter og gebyrer for at kunne sikre midler til flere betjente. Inger Støjberg, der nu bakker om reformen var dengang retsordfører for Venstre.