Trods hård kritik af håndtrykskrav bliver der ingen lovbrud i Ishøj i februar, hvor den socialdemokratiske borgmester personligt vil udføre ceremoni med håndtryk til nye statsborgere
I 2018 var Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), klar til at tage en fængselsstraf eller betale dagbøder, fordi han ikke ville tvinge kommende statsborgere til at trykke hånd, hvis det strider mod eksempelvis deres religiøse overbevisning.
“Der er flere, der har spurgt mig; ‘hvad hvis jeg bliver sendt i fængsel for det?’ Jamen så gør jeg det”, lød det fra Ole Bjørstorp til DR den 1. september 2018.
Det var dengang Inger Støjberg og den borgerlige regering stod i spidsen for lovforslaget, der blev stemt igennem med opbakning fra DF.
Men den 29. februar kommer Ishøjs socialdemokratiske borgmester alligevel til at give det afgørende håndtryk, som skal gøre 12 personer til nye statsborgere i Ishøj.
Håndtrykket er stadig det sidste skridt til statsborgerskab under den nuværende regering. Men der bliver ikke noget lovbrud i Ishøj. Der bliver givet hånd som det endelige krav til nye statsborgere, selvom Ole Bjørstorp (S) stadig er imod loven.
”Jeg sagde det på den måde, fordi jeg mener, at loven er forkert. Man skal lave love med indhold – ikke med symboler”, siger Ole Bjørstorp til Radio4.
I 2018 var Ole Bjørstorp ikke kun klar til at ruske tremmer, han var også klar til at betale dagbøder. Han sagde også, at loven er i strid med grundlovens princip om religionsfrihed. Det sidste mener han stadig.
”Sådan virker det på mig. Men det bliver jo aldrig afprøvet, så det kan man jo ikke finde ud af,” siger Ole Bjørstorp.
Det er i disse uger og måneder kommunerne udfører den omdiskuterede ceremoni, hvor repræsentanter for kommunalbestyrelsen skal give det afgørende håndtryk.
Da den borgerlige regering sidste år vedtog den omdiskuterede håndtrykslov med støtte fra DF, stemte Socialdemokratiet hverken for eller imod.
Begrundelsen var, at det var naturligt at give hånd, og at man derfor ikke behøvede at lovgive om det.
Nu har Socialdemokratiet regeringsmagten, men selvom de altså hverken stemte for eller imod loven, vil de ikke lægge sig fast på at ændre lovgivningen.
I stedet har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye sat sig for at tage rundt og kigge på nogen af ceremonierne for “ved selvsyn at konstatere, hvordan ceremonierne fungerer i praksis«.”
I Sønderborg gives der også hånd af kritisk S-borgmester
”Det er så langt ude og så populistisk. Vi bliver spændt for en vogn, som jeg slet ikke har lyst til at være spændt for,” sagde Erik Lauritzen (S) den 22. januar til Jyske Vestkysten.
Alligevel bliver der den 2. april også holdt håndtryksceremoni for de kommende nye danske statsborgere i Sønderborg Kommune. Her skal de kommende statsborgere give netop den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen hånden – inden de får deres statsborgerskab.
”Man kæmper jo til det sidste for undgå sådan en vanvittig lov. Når den er der, så kommer man jo til at stille op. Det er for mig fortsat latterligt,” siger Erik Lauritzen til Radio4.
”Jeg kan jo ikke pålægge min forvaltning ikke at overholde de regler, der er udstukket fra Folketinget. Jeg synes, en hilsen med en ’high five’ eller et venligt nik er lige så godt som det danske håndtryk. Det er stadig min holdning, men jeg kan ikke gå imod Folketinget. Det er vanvittigt og udansk at gøre mennesker til kriminelle, fordi de ikke vil give hånden,” siger Erik Lauritzen.
Borgmesteren vil dog fortsat ikke tvinge nogle af de kommende statsborgere til at give hånd. De vil få deres statsborgerskab alligevel, også selv om hans egne embedsmænd så skal indberette ham for brud på reglerne.
”Hvis der er nogen, der vil straffe mig, så må man gøre det, selvom jeg ville synes, det ville være fuldstændig vanvittigt. Der står jeg stadigvæk. Hvis jeg kommer til at forbryde mig mod det, så må jeg tage den sanktion,” siger Erik Lauritzen.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet vil et statsborgerskab være ugyldigt, hvis der ikke gives hånd. Hvis det opdages, at reglerne er brudt, kan Ankestyrelsen under Social- og Indenrigsministeriet kunne reagere med en vejledende udtalelse eller eksempelvis tvangsbøder, hvis regelbruddet bliver ved.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix