Nyhedsartikel

Joe Biden fordømmer russisk militæraktion i Donbass

USA’s præsident, Joe Biden, fordømmer Ruslands “uprovokerede og uretmæssige angreb på Ukraine” i en udtalelse på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

“Præsident Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) har valgt en overlagt krig, som vil medføre katastrofale tab af liv og menneskelige lidelser.”

“Rusland er ene og alene ansvarlig for den død og ødelæggelse, som angrebet vil medføre”, siger han i udtalelsen.

Vladimir Putin talte uventet natten til torsdag til nationen, hvor han oplyste, at han havde iværksat en militæraktion i den østukrainske region Donbass.

Donbass er hjemsted for to prorussiske selvudnævnte republikker, som Putin forleden annoncerede, at han anerkender som selvstændige.

Putin siger selv, at militæraktionen er selvforsvar mod ukrainske aggressioner. Den fortælling er dog gentagne gange blevet afvist af vestlige ledere som propaganda.

Efter meldingen fra Putin melder flere medier tidligt torsdag morgen dansk tid, at vidner har hørt eksplosioner flere steder i Ukraine – heriblandt i landets hovedstad, Kijev.

Joe Biden siger i udtalelsen, at USA og dets allierede vil møde Rusland på samlet og afgørende vis.

“Verden kommer til at stille Rusland til ansvar,” siger han.

Han oplyser, at han i løbet af torsdag vil mødes med sine sikkerhedsrådgivere og desuden lederne fra de andre G7-lande.

Her vil det blive besluttet, hvilke konsekvenser angrebet på Ukraine skal have, skriver Biden.

“I aften beder Jill (førstedame Jill Biden, red.) og jeg for Ukraines modige og stolte befolkning,” slutter han udtalelsen.

/ritzau/

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet