Kaldte Frederik Vad racist: Nu undskylder han

Skrevet af

7. august 2026

Charlotte Bech Mathiesen

chmat@radio4.dk

Jan Hoby undskylder nu for, at han kaldte Frederik Vad for racist sidste år. Det sker i debat-programmet Ta’r jeg fejl på RADIO IIII.

Tilbage i marts 2025 kaldte debattør og daværende næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, Jan Hoby, det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vad for racist i et interview på RADIO IIII.

Det resulterede i et opråb fra Frederik Vad, der havde overvejet at trække Jan Hoby i retten. 

Men nu har piben fået en anden lyd. Jan Hoby har nemlig nu undskyldt sin racist-kommentar overfor Frederik Vad. Det sker i debatprogrammet Ta’r jeg fejl på RADIO IIII:

- Jeg vil bare gerne spørge Jan Hoby, om han skammede sig over at kalde mig noget så alvorligt, udokumenteret og forfærdeligt, som racist, og måske vigtigst af alt om han vil give mig en undskyldning, spørger Frederik Vad.

Til det svarer Jan Hoby:

- Jeg vil sige det på den her måde, jeg vil ikke gentage det, og jeg vil gerne undskylde det.

- Men jeg mener, at mange af de synspunkter, du har, den tredje erkendelse og sådan nogle ting, læner sig op ad dét, jeg vil kalde racisme.

Trods uenighederne om udlændingepolitik, så kalder Jan Hoby også Frederik Vad for en begavet og dygtig politiker.

Og dét er en undskyldning, som Frederik Vad tager i mod:

- Tak for det, lyder det fra S-profilen.

Lyt til Ta'r jeg fejl her: Ta'r jeg fejl? | RADIO IIII

Afspiller nu

Debat

10:05
12:00