Kirkegårde skal ikke blot være et sted for de døde, men også et dejligt sted at komme for de levende; et sted, hvor man gerne må tale og have det rart. Sådan lyder overvejelserne på de fynske kirkegårde.
“Vi er omgivet af andre mennesker hele tiden og af ting, der sker, så hvorfor skal det være anderledes i døden?”, siger Fanny Møller kirkegårdskonsulent ved Fyens Stift, som har det overordnede ansvar for de fynske kirkegårde.
Hun peger på paradokset i det livlige leben før døden og så stilheden efter.
“Hun elskede børnebørnene så meget, og de var altid om hende og det var det væsentligste for hende de gamle år, og så kommer hun på kirkegården, hvor der slet ikke er plads til dem. De skal tie stille og de må ikke noget som helst. De må ikke pege på noget, de må ikke snakke. Nu skal vi besøge bedstemor, og det bliver bare en drønubehagelig oplevelse”, siger hun.
Hun mener, at man med rette kan ændre kirkegården for at trække flere til.
“Jeg arbejder med mange menighedsråd om at få kirkegården lavet på en måde, så den minder mere om en park nogle steder. Det skal stadig være en kirkegård, men skal bare have en anden karakter. Det her med de små hække og perlegruset er ret moderne set i kirkesammenhæng. Før det så kirkegårdene helt anderledes ud, og fordi vi ikke kan huske noget andet, så tror vi, at en kirkegård skal se sådan der ud. Men det bestemmer vi jo selv; menighedsrådene bestemmer på den enkelte kirkegård”, siger hun.
Hør interviewet med Fanny Møller kirkegårdskonsulent ved Fyens Stift, som har det overordnede ansvar for de fynske kirkegårde, her:
I takt med at kirkegårdene får mere plads, eftersom flere ønsker at blive kremeret, bliver der plads til andet end gravsteder.
“Jo længere ud på landet, du kommer, jo længere bliver afstanden mellem gravstederne desværre. Derfor skal vi have fyldt den med noget andet end dét, der er i dag. Nu er det altså op over med at få gjort noget ved kirkegårdene, så de stadig er dejlige at komme på”, siger hun.
Fanny Møller kirkegårdskonsulent ved Fyens Stift, som har det overordnede ansvar for de fynske kirkegårde, håber også på, at man ved at ændre kirkegården, kan give flere lyst til at ligge der, når de engang skal herfra.
“Dengang jeg var barn, besøgte vi grave, der lå langt væk fra hvor vi boede, fordi det var vigtigt, at man kom på gravstederne. Men det er meget få mennesker, der gør det i dag. Og det gør, at der er meget trist ude på de her kirkegårde, hvor der ikke er mange aktive grave. Det indbyder ikke til, at de næste generationer har lyst til at ligge der, når gravstederne ligger meget spredt og stemningen er så trist. Kirkegården skulle gerne også være et godt sted at komme”, siger hun.
