Nyhedsartikel

Kolding Gymnasium lavede nissepigekalender – Nu er den fjernet

Gustav Pors Olesen
gup@radio4.dk

Som en julekalender planlagde Kolding Gymnasiums festudvalg hver dag i december at lægge et billede ud af en nissepige eller nissedreng fra skolen.

Den første december var det Marie Masini Jensen fra 1.c, som blev beskrevet som en ’smuk tøs som altid er frisk på en drukleg’ og ’hun har en flot krop og en kæmpe numse’ i et opslag med dertilhørende billeder.

Opslaget blev dog det eneste i julekalenderen, for efter Radio4s henvendelse til skolen, blev billedet fjernet, og julekalenderen droppet.

Og det ærgrer selvsamme Marie Masini Jensen, som selv er en del af festudvalget.

”Helt ærligt, så synes jeg det er sjovt. Den her tekst er jo skrevet som en sjov præsentation. Hvis man vil seksualisere den, så kan man bare gøre det – jeg gør det i hvert fald ikke.”

Du kan høre hele Marie Masini Jensens forklaring på festudvalgets julekalender her:

Julekalenderen kunne ses på Kolding Gymnasiums festudvalgs Instagram profil indtil den blev fjernet igen.

At julekalenderen blev fjernet, skete ifølge rektor på Kolding Gymnasium, Sune Hother Petersen, i overensstemmelse mellem ledelsen og festudvalget.

”Vi kendte ikke til julekalenderen før den blev bragt. Efterfølgende tog vi snakken med festudvalget og fjernede den igen. Men jeg synes alligevel at sagen vidner om, at eleverne langt hen ad vejen har handlet fornuftigt og ansvarligt.”

Du kan høre hele Sune Hother Petersens forklaring på, hvorfor julekalderen skulle fjernes her:

Mille Mortensen, der er forsker og ekspert i krænkende handlinger, mener, at skolen i denne sag traf det rigtige valg, da de fjernede julekalenderen.

For selvom eleverne havde givet samtykke til, at billederne og teksten blev bragt, så kan man som ungt menneske føle sig presset til det samtykke eller fortryde det.

”Som jeg ser det, er billederne og teksten ikke der hvor et menneske tager sig mest værdigt ud. De bliver seksualiseret og alkoholiseret i de her opslag, og det er altså en farlig vej at bevæge sig ned ad.

Du kan høre mere om hvorfor Mille Mortensen mener, at det nok er bedst ikke køre julekalenderen videre her:

Her kan du læse hele opslaget som fulgte med billederne af Marie Masini Jensen

1. decembers skøre nissepige er Marie fra 1.c 😍 Hun er en smuk tøs som altid er frisk på en drukleg og desuden er Danmarksmester i dåse. Hvis du skal købe noget i baren, skal du skynde dig – måske er hun allerede godt i gang med at tømme den 😏 Hun har en flot krop med en kæmpe numse, som kun de færreste får lov at se 🍑 (fersken-emoji) – du kan skyde din chance, men så skal du være klar til et nederlag 😞 Tro ikke at hun falder for dig, hun er bare en smule klodset 😘 Smid en sød besked til hende, måske fanger du hendes opmærksomhed 👅 “

Foto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet