Nyhedsartikel

Krigen i Ukraine skaber fødevareusikkerhed: Landmænd vil opdyrke mere jord

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

I dag mødes EU’s landbrugsministre for at diskutere, om en række klimatiltag skal sættes på pause for at skrue op for produktionen af fødevarer, så vi undgår en regulær fødevarekrise. Det skyldes, at krigen i Ukraine presser forsyningen af korn – særligt hvede, majs og byg.

“Udfordringen er, at Ukraine og Rusland står for en meget stor del af verdens eksport af hvede, og korn er absolut det, vi spiser mest af i verden. Så hvis ikke der er forsyning nok af det, vil fødevarepriserne spise”, siger Jørgen Eivind Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Både det franske formandskab og et flertal i EU-parlamentets landbrugsudvalg ønsker at sætte flere klimatiltag i landbruget på pause for at medlemslandene kan producere flere fødevarer. De vil blandt andet gerne opdyrke flere marker, så landbrugsarealet bliver større. Et forslag lyder blandt andet, at man dropper kravet fra EU om, at der fra næste år skal udtages fire procent af landbrugsarealet.

Det synes Jørgen Eivind Olesen er en udmærket ide. Han mener nemlig at hensynet til fødevaresikkerheden vejer tungere end hensynet til klimaet.

“Det kommer absolut først, at mennesker ikke sulter, og så må vi løse det andet problem på anden vis. Der er jo flere skruetrækkere i værktøjskassen end bare braklægning. Der findes meget andet, vi kan gøre for teknisk at få klimagasserne ned og en højere produktion og det er det vi skal have fat i. Det kan vi godt!”, siger han.

Hør interviewet med Jørgen Eivind Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, her: 

Hvis man dropper kravet om, at der fra næste år skal udtages 4 procent af landbrugsarealet til andre formål, vil det betyde, at danske landmænd kan opdyrke mere jord og dermed følge med efterspørgslen.

Det mener Lars Høgh Jensen, der landmand og næstformand i Herning-Ikast Landboforening, er en god ide.

“Det er der, vi som landmænd kan bidrage til at sikre den fødevareforsyning, som der er mangel på i dag”, siger han.

Han mener, at vi bør dyrke, så meget vi kan.

“Jeg tænker, at de europæiske politikere nok nødig vil ende i den situation man havde tilbage i 30’erne, hvor den europæiske befolkning sultede. Og så er det sådan set en billig forsikring at tegne at give den fireprocents brakordning en pause. Det kan være, man er nødt til at tage yderligere tiltag, fx at droppe økologiske kornproduktion for en periode. Ved at man laver konventionel avl af korn, kan man nemlig producere flere kilo pr. hektar, og det er kilo der er brug for i øjeblikket. Det kan vi se helt tydeligt med den høje pris på korn, der er i øjeblikket,” siger han til Radio4 Morgen.

Lars Høgh Jensen mener, at vi bør gå i gang med det samme.

“Der er sket over en fordobling af prisen på afgrøder, så det er med at tage nogle ting i værk for at stoppe det her. Vi skal nødig have flere folk i bevægelse end vi har allerede”, siger han. “Det er ikke en svær beslutning at tage, for hvis man sulter og har behov for fødevarer, så kan vi bidrage til at befolkningen ikke har mangel på mad. Det er forhåbentlig en kortvarig situation så det er jo formentlig kun at man pauser den her braklægning,” siger han.

Hør interviewet med Lars Høgh Jensen, der landmand og næstformand i Herning-Ikast Landboforening, her:

Asger Christensen, EU-parlamentariker for Venstre og sidder i Europarlamentets landbrugsudvalg mener også, at vi er nødt til at pause braklægningen og tage hensyn til fødevaresikkerheden.

I oktober lavede regeringen ellers en bred aftale om en grøn omstilling af landbruget. Kun Alternativet og Frie Grønne står uden for forliget, der gælder indtil 2030. En del af aftalen er ambitionen om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde fra dansk landbrug.

“Der var ingen i oktober sidste sommer, der drømte om den situation, vi står i lige nu. Det her er emergency, det er en fødevarekrise, det er hungersnød. Vi er nødt til at tage action på det her – her og nu. Jeg er helt sikker på, at det her handler om fyldte tallerkner. Hvis der ikke er fyldte tallerkner så får vi en folkevandring”, siger han.

Hør interviewet med Asger Christensen, EU-parlamentariker for Venstre og sidder i Europarlamentets landbrugsudvalg, her:

Men det er ikke alle, der er begejstrede for ideen om at man skal droppe kravet om at udtage fire procent af landbrugsjorden:

Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, synes det lyder som en rigtig dårlig ide.

“Vi har en priskrise ift. fødevarer og specielt på korn, og så har vi den altoverskyggende klimakrise. Hvis vi nu begynder at dyrke flere af de her jorder, hjælper det os muligvis ift. de stigende priser, men det er katastrofalt i forhold til klimakrisen, så det er en rigtig dårlig ide”, siger han.

Socialdemokratiet ønsker heller ikke at udnytte mere landbrugsjord.

I et skriftligt svar fra fødevareminister Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, lyder det:

“Hvis brakmarkerne kunne producere noget for alvor, kunne vi diskutere det. Men fødevarepotentialet på Europas brakmarker er ganske begrænsede. Til gengæld er den klima- og miljømæssige indvirkning betydelig, når vi skal til at opdyrke ellers braklagte arealer og sprøjte dem for bare at give en smule afgrøder.”

Læs også

08.12.22

Dansk medlem af Forbundsdagen: Vi skal overvåge AFD

Mindst 25 personer er anholdt under en politiaktion i Tyskland tidligt onsdag. De anholdte er højreekstremister og mistænkt for at tilhøre en terrorgruppe, der har som mål at vælte den eksisterende stat i Tyskland og erstatte den med deres egen oplyser den føderale anklagemyndighed i Berlin. Blandt de mistænkte er personer fra den såkaldte Reichsbürger-bevægelse,…

Læs mere
08.12.22

Sårbar Mette F:  Har mistet nær allieret

Med SF ude af regeringsforhandlingerne har Mette Frederiksen mistet en nær allieret i skikkelse af Pia Olsen Dyhr, som ikke ville i regering for enhver pris. Det gør Frederiksen mere udsat for kritik fra venstrefløjen – og fra sine egne. Det var blevet for blåt. Så simpel lød forklaringen fra SF-formand, Pia Olsen Dyhr, da…

Læs mere
07.12.22

Folkeskole må vælge: Frysende elever eller dårligt indeklima

Når valget står mellem at holde varmen eller holde et godt indeklima, så er skoleleder på Espergærde Skole i Nordsjælland, Andreas Elkjær, ikke i tvivl – han vælger varmen. Valget er opstået, efter at skolen har skruet temperaturen ned på 19 grader. Samtidigt er skolens lokaler så gamle, at hvis de bruger ventilationsanlægget ryger temperaturen…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet