I dag mødes EU’s landbrugsministre for at diskutere, om en række klimatiltag skal sættes på pause for at skrue op for produktionen af fødevarer, så vi undgår en regulær fødevarekrise. Det skyldes, at krigen i Ukraine presser forsyningen af korn – særligt hvede, majs og byg.
“Udfordringen er, at Ukraine og Rusland står for en meget stor del af verdens eksport af hvede, og korn er absolut det, vi spiser mest af i verden. Så hvis ikke der er forsyning nok af det, vil fødevarepriserne spise”, siger Jørgen Eivind Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Både det franske formandskab og et flertal i EU-parlamentets landbrugsudvalg ønsker at sætte flere klimatiltag i landbruget på pause for at medlemslandene kan producere flere fødevarer. De vil blandt andet gerne opdyrke flere marker, så landbrugsarealet bliver større. Et forslag lyder blandt andet, at man dropper kravet fra EU om, at der fra næste år skal udtages fire procent af landbrugsarealet.
Det synes Jørgen Eivind Olesen er en udmærket ide. Han mener nemlig at hensynet til fødevaresikkerheden vejer tungere end hensynet til klimaet.
“Det kommer absolut først, at mennesker ikke sulter, og så må vi løse det andet problem på anden vis. Der er jo flere skruetrækkere i værktøjskassen end bare braklægning. Der findes meget andet, vi kan gøre for teknisk at få klimagasserne ned og en højere produktion og det er det vi skal have fat i. Det kan vi godt!”, siger han.
Hør interviewet med Jørgen Eivind Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, her:
Hvis man dropper kravet om, at der fra næste år skal udtages 4 procent af landbrugsarealet til andre formål, vil det betyde, at danske landmænd kan opdyrke mere jord og dermed følge med efterspørgslen.
Det mener Lars Høgh Jensen, der landmand og næstformand i Herning-Ikast Landboforening, er en god ide.
“Det er der, vi som landmænd kan bidrage til at sikre den fødevareforsyning, som der er mangel på i dag”, siger han.
Han mener, at vi bør dyrke, så meget vi kan.
“Jeg tænker, at de europæiske politikere nok nødig vil ende i den situation man havde tilbage i 30’erne, hvor den europæiske befolkning sultede. Og så er det sådan set en billig forsikring at tegne at give den fireprocents brakordning en pause. Det kan være, man er nødt til at tage yderligere tiltag, fx at droppe økologiske kornproduktion for en periode. Ved at man laver konventionel avl af korn, kan man nemlig producere flere kilo pr. hektar, og det er kilo der er brug for i øjeblikket. Det kan vi se helt tydeligt med den høje pris på korn, der er i øjeblikket,” siger han til Radio4 Morgen.
Lars Høgh Jensen mener, at vi bør gå i gang med det samme.
“Der er sket over en fordobling af prisen på afgrøder, så det er med at tage nogle ting i værk for at stoppe det her. Vi skal nødig have flere folk i bevægelse end vi har allerede”, siger han. “Det er ikke en svær beslutning at tage, for hvis man sulter og har behov for fødevarer, så kan vi bidrage til at befolkningen ikke har mangel på mad. Det er forhåbentlig en kortvarig situation så det er jo formentlig kun at man pauser den her braklægning,” siger han.
Hør interviewet med Lars Høgh Jensen, der landmand og næstformand i Herning-Ikast Landboforening, her:
Asger Christensen, EU-parlamentariker for Venstre og sidder i Europarlamentets landbrugsudvalg mener også, at vi er nødt til at pause braklægningen og tage hensyn til fødevaresikkerheden.
I oktober lavede regeringen ellers en bred aftale om en grøn omstilling af landbruget. Kun Alternativet og Frie Grønne står uden for forliget, der gælder indtil 2030. En del af aftalen er ambitionen om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde fra dansk landbrug.
“Der var ingen i oktober sidste sommer, der drømte om den situation, vi står i lige nu. Det her er emergency, det er en fødevarekrise, det er hungersnød. Vi er nødt til at tage action på det her – her og nu. Jeg er helt sikker på, at det her handler om fyldte tallerkner. Hvis der ikke er fyldte tallerkner så får vi en folkevandring”, siger han.
Hør interviewet med Asger Christensen, EU-parlamentariker for Venstre og sidder i Europarlamentets landbrugsudvalg, her:
Men det er ikke alle, der er begejstrede for ideen om at man skal droppe kravet om at udtage fire procent af landbrugsjorden:
Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, synes det lyder som en rigtig dårlig ide.
“Vi har en priskrise ift. fødevarer og specielt på korn, og så har vi den altoverskyggende klimakrise. Hvis vi nu begynder at dyrke flere af de her jorder, hjælper det os muligvis ift. de stigende priser, men det er katastrofalt i forhold til klimakrisen, så det er en rigtig dårlig ide”, siger han.
Socialdemokratiet ønsker heller ikke at udnytte mere landbrugsjord.
I et skriftligt svar fra fødevareminister Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, lyder det:
“Hvis brakmarkerne kunne producere noget for alvor, kunne vi diskutere det. Men fødevarepotentialet på Europas brakmarker er ganske begrænsede. Til gengæld er den klima- og miljømæssige indvirkning betydelig, når vi skal til at opdyrke ellers braklagte arealer og sprøjte dem for bare at give en smule afgrøder.”
