Nyhedsartikel

Kun halvdelen af unge kvinder screenes for livmoderhalskræft

Ritzau

Selv om kvinder inviteres til screening regelmæssigt, efter de er fyldt 23, benytter kun halvdelen sig af det.

Lidt over halvdelen af de unge kvinder mellem 23 og 29 år takker ja til at deltage i screening for livmoderhalskræft.

I 2020 var det således 52 procent i aldersgruppen, som mødte op til undersøgelsen. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Hos Kræftens Bekæmpelse så man gerne at flere tog imod tilbuddet.

– Det er vigtigt, at kvinder tager imod tilbuddet, fordi denne her undersøgelse finder forstadier, inden det udvikler sig til kræft. Dermed kan man forebygge livmoderhalskræft, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

– Hyppigst rammer livmoderhalskræft kvinder mellem 35 og 45, men det tager 10 til 15 år for forstadier at udvikle sig til kræft. Så kan man finde det før, kan man altså undgå kræft.

Hvert år får 340 kvinder i Danmark livmoderhalskræft

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener, at livmoderhalskræft stort set kan udryddes globalt. Her er HPV-vaccinen og screeningen for livmoderhalskræft nøglen.

Og Danmark halter altså bagefter, når det gælder andelen af kvinder, der får foretaget screeningsprøven. WHO mener, at mindst 70 procent af kvinder skal screenes, for at sygdommen potentielt kan udryddes.

Kræftens Bekæmpelse har spurgt de unge kvinder, hvorfor de ikke tager imod tilbuddet.

Ifølge Janne Bigaard er det ikke fordi, kvinderne ikke ønsker at tage imod screeningen. De får det simpelthen bare ikke gjort.

– Kvinderne ved ikke helt, hvorfor det er relevant for dem at deltage tidligt. Hvis de er bange for at have underlivsbetændelse eller andet, så kommer de afsted til lægen, lyder det fra Janne Bigaard.

– Så de har simpelthen brug for at blive mindet om denne her undersøgelse.

Samlet bliver 59,4 procent af kvinder mellem 23 og 64 screenet for livmoderhalskræft inden for 365 dage efter, de har modtaget invitationen.

Hvert år får 340 kvinder i Danmark livmoderhalskræft. Halvdelen af dem, der rammes, er under 50 år.

Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark er halveret siden 1960’erne, hvor man gradvist begyndte at screene.

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet