De danske folkeskoler er ikke opdaterede på de seneste nye beredskabsplaner, når det kommer til skoleskyderier. De fleste skoler har beredskabsplaner klar for, hvad de skal gøre, hvis en sådan hændelse skulle finde sted, men beredskabsplanerne er forældede.
På de fleste skoler tror skolelederne, at de kan finde svaret i deres beredskabsplaner, men mange danske skoler har forældede beredskabsplaner.
For tre år siden, i 2020, kom der nye, opdaterede retningslinjer fra Undervisningsministeriet for, hvordan man skal reagere, hvis det værst tænkelige skulle ske.
Alligevel har mange skoler kun de gamle beredskabsplaner, og i dem beder man eleverne gemme sig inde på skolen, hvis et skoleskyderi skulle opstå.
Og det bekymrer Kim Frederiksen, der er tidligere politibetjent og indehaver af virksomheden SafeSec. Han har undersøgt sikkerheden på godt 400 ud af landets over 1000 folkeskoler rundt om i landet, og næsten ingen af dem er bekendt med de nye retningslinjer. Og ifølge ham er det et problem at bede eleverne gemme sig på skolen, når mange skoler er bygget som de er.
“Skoler er bygget for undervisning, ikke for skyderier. de er bygget med glas og gips og masser af åbne løsninger. Og når rammerne er sådan skal man ikke bede alle om at blive i en bygning. Politiet er der først 5-20 minutter efter det er gået i gang, så en gerningsmand får frygtelig lang tid til at henrette unge mennesker, hvis de bliver i bygningen,” siger han til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Kim Frederiksen, der er tidligere politibetjent og indehaver af virksomheden SafeSec, her:
En af de kommuner, hvor skolerne orienterer sig mod forældede planer, er i Struer, hvor Morten Graversen er næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget for Venstre. Selvom de er på sagen, er det beklageligt, siger han:
“Jeg ved, at planerne er ved at blive opdateret, så vi er ved at kigget på det. Sidste år sendte vi et skriv rundt til samtlige skoler omkring det her, og det er så først nu, de er ved at blive opdateret. Så det er selvfølgelig beklageligt, at det ikke er sket før, men vi er ved at se på det nu, ved jeg,” siger han til Radio4 Morgen.
De nye retningslinjer lyder som følger:
FLYGT. Kom væk fra farezonen og i sikkerhed. Det er bedre end at overgive sig.
GEM DIG. Hvis du ikke kan flygte, så gem dig. Sæt din telefon på lydløs, og slå vibration fra. Barrikader dig, hvis du kan.
ALARMÉR. Ring 112, når det er sikkert at gøre det. Forhold dig roligt, når politiet ankommer. Følg politiets anvisninger, og sørg for, at dine hænder er synlige.
Morten Graversen er ærgerlig over, at de ikke har fået opdateret beredskabsplanerne, selvom det heldigvis ikke har haft nogle konsekvenser endnu.
“Vi har jo mange ting, vi kigger på, og det skal ikke lyde som en dårlig undskyldning. Vi har det på som punkt på møder, så det er ikke, fordi vi ikke sidder og kigger på det overhovedet. Men det er klart, at når der bliver opdateret på planerne, så skal vi også opdatere på det og få det ajourført videre til vores skoler så hurtigt som muligt. Selvfølgelig,” siger han til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Morten Graversen, der er næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Struer Kommune for Venstre, her:
Det er ikke kun Struer Kommune, der halter bagud med at få styr på beredskabsplanerne.
Og spørger man medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti Mikkel Bjørn er det vigtigt, at beredskabsplanerne bliver opdateret.
“Det er klart, at hvis beredskabsplanerne ikke er i overensstemmelse med den virkelighed, vi lever i i dag, så skal skolerne jo opdatere deres håndtering af de beredskabsplaner, de har til rådighed. Så det er selvfølgelig et problem, der skal løses. Nu har vi selvfølgelig ikke et stort problem med skoleskyderier i Danmark, men ikke desto mindre er det stadig vigtigt, at sikkerheden er i orden, hvis vi – hvad vi forhåbentlig ikke gør – skulle stå i en sådan situation på et eller andet tidspunkt,” siger han til Radio4.
I Danmark har der været én skoleskyderi – det var på Aarhus Universitet tilbage i 1994. Men selvom risikoen heldigvis er lille, så skal vi naturligvis tage det seriøst.
“Det ville måske være naivt at bilde sig selv ind, at det, at vi ikke har haft problemer med skoleskyderier i Danmark, det gør, at det ikke på et tidspunkt ude i fremtiden kunne blive relevant. det er ikke lande, der ligger fuldstændigt fjernt fra vores kultur, der har udfordringer med det her. Og derfor skal vi selvfølgelig også være forberedte på., at vi ikke ender ,ed at stå i en situation, hvor vi ikke har gjort alt hvad i kunne for at undgå det.”
Mikkel Bjørn har da også tænkt sig at spørge børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, hvorfor planerne ikke er nået ud til skolerne.
“Mon ikke bare det, at han bliver opmærksom på det, er nok til at han sætter et eller andet i værk? Det kunne jeg da forestille mig. det tænker jeg kunne være første skridt. Og så må vi se, hvad der sker,” siger han til Radio4.
Hør interviewet med medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti, Mikkel Bjørn, her:
Vi har her på Radio4 også rakt ud til andre politikere bag forslaget om at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne.
Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti skriver i en sms: ”Det skal skolerne tage og få styr på. Er det fordi de ikke ved hvordan, så må de få noget hjælp til det, så de er bedst muligt rustet til at kunne håndtere de udfordringer, der måtte være”.
Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne, der vil følge op på sagen og stille ministeren opfølgende spørgsmål, skriver i en sms til Radio4:
”Det går selvfølgelig ikke, at skolerne ikke har styr på, hvad man skal gøre, hvis det forfærdelige skulle ske, at man bliver udsat for et skoleskyderi eller væbnet angreb. Folketinget og ministerierne kan jo udstikke retningslinjer nok så mange gange, men hvis de ikke bliver fulgt på skolerne, så kommer de ikke til at virke der, hvor de skal.”
