Landsorganisationen for Sociale Tilbud: Høj kvalitet og faglighed er ikke ensbetydende med færrest mulige påbud

Knuende hænder (modelfoto). Nøgleord: døden bekymringer foldede hænder bekymring tro hånd skæbne ber demens dement alzheimer alzheimers patient syge mennesker depression værdi depression psykisk lidelse psykisk syg sygdom bekymret bekymring dilemma ensom fadervor forkert fejl fejltagelse fortvivlelse fortvivlet gigt helse helbred hjertesorg nedtur pessimist pessimisme samvittighed senildemens senilitet skrupler skyldfølelse tegn tegnsprog tvangstanke deprimeret ked af det gamle gammel kvinde pensionist optimisme beder knuer personlig krise trist ulykkelig forladt alvorlig seriøs uheld ulykke katastrofe modgang mister mistet bønfaldelse depressiv savner savn svagelig svag traume traumatiseret folkepensionist hårdknude sammenbrud smerte med skilsmisse isoleret isolation diagnose mistrivsel selvforagt senil misbruger følelse skyld tilgivelse tilgiver tragedie tragisk trauma traumatisering trosretning trosretninger psykiatri psykiatrien fastlåst social følelser mistrives ængstelig afslag undskyld undskylder undskyldning kærlighedsløs kærlighedsløse uvenner kristen kristne hjertesorger afvist håber pensionär pensjonist genrefoto genre-foto udlængsel længsel sårbare sårbar parforholdsproblemer i parforholdet problemer konflikter konflikt familiekonflikt kærestesorger kærestesorg familiekonflikter i dårligt humør dømt udsatte

Skrevet af

16. marts 2021

Private botilbud for udsatte borgere får flere påbud end bosteder drevet af det offentlige. Det viser en gennemgang af data fra socialtilsynene rundt om i landet, som Radio4 har fået.

Men det er ikke antallet af påbud, der er interessant i den sammenhæng. Derimod er det interessante, hvor mange påbud, man får rettet op på.

Det mener Laust Westtoft, der er politisk- og strategisk chef i Landsorganisationen for Sociale Tilbud, som er Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud inden for det specialiserede socialområde:

“Jeg tror, der er mange grunde til, at der bliver givet påbud på sociale tilbud generelt set, men det interessante for os er ikke, hvor mange påbud der gives, men mere hvor mange påbud der rettes op og fjernes. Hvis det skal give mening at være optaget af antal af påbud, bør man også afdække påbuddenes grad og henhold”, siger han til Radio4 Morgen.

De private bosteder stod for 63 procent af påbuddene i de seneste opgørelser.

Derudover er 26 private tilbud blevet lukket de seneste fem år, mens kun 7 af de offentlige er blevet lukket i samme periode.

Og det på trods af, at der er færre private end offentlige bosteder i Danmark.

Påbud er et værktøj

Laust Westtoft, politisk- og strategisk chef i Landsorganisationen for Sociale Tilbud, mener, at påbuddene fungerer som et værktøj.

“Jeg tror, langt de fleste oplever det som et hjælpeværktøj og et fokus udefra på, hvor man kan blive endnu bedre til at styre sin praksis”, siger han.

Og så påpeger han, at der er meget forskel på, hvad et påbud indebærer.

“Påbuddene dækker over en lang række forskellige parametre og et påbud er ikke bare et påbud – virkeligheden på sociale tilbud er ekstremt kompleks og skalaen for påbud enorm. Vi kender sociale tilbud, som har modtaget påbud for potteplanter, der var gået ud og julepynt, der hænger for længe. Så man må bare sige, at det dækker over flere elementer end man umiddelbart kan se ud af tallene, som I har indhentet til jeres regnestykke”, siger han til Radio4 Morgen.

Men det er ikke kun gammel julepynt og døde planter, der gemmer sig bag et påbud.

Et af de bosteder, der fik påbud i 2020 er Kærbygård, et bosted for borgere med psykisk udviklingshæmning. Påbuddet gik på kvaliteten, herunder manglende forebyggelse af magtanvendelser.

Også botilbuddet ‘Kollegiet Kingosvej Aps’ fik i 2020 et påbud om straks at sikre kvalificeret personale.

Og derfor mener Laust Westtoft også, at man skal tage påbuddene alvorligt.

“Vi skal helt sikkert tage det seriøst, når man får et påbud. Men høj kvalitet og faglighed er ikke ensbetydende med færrest mulige påbud. Når vi ser på sammenligningen af kvaliteten på de offentlige og de ikke offentlige tilbud, så må man bare sige, at kvaliteten er marginalt højere på de ikke offentlige tilbud. Så man kan ikke sammenholde kvaliteten med antallet af påbud”, siger han.

Men han anerkender også, at der på baggrund af de tal, Radio4 bringer, er grundlag for at se indad.

“Hvis de tal er korrekte, som I oplyser, så må man sige, så kan vi godt se indad og blive endnu dygtigere”, siger han.

Hør interviewet med Laust Westtoft, der er politisk- og strategisk chef i Landsorganisationen for Sociale Tilbud, som er Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud inden for det specialiserede socialområde, her:

Afspiller nu

AFTENRADIO

17:05
20:00