Nyhedsartikel

Liberal Alliance: Radikale Venstres forslag om flere penge til kulturlivet er ikke passende i en tid med inflation

Magnus Bang
Bang@radio4.dk

Dansk kunst og kultur skal løftes.

Derfor vil Radikale Venstre i et nyt udspil afsætte 400 millioner kroner mere til kulturen årligt frem mod 2030.

Men forslaget er ikke passende i en tid med inflation, mener Liberal Alliances kulturordfører, Henrik Dahl.

“Tiden er ikke til at udvide det offentlige forbrug. Nationalbanken vil gerne have, at vi sætter efterspørgslen ned med 25 milliarder, og derfor synes jeg, at Radikales forslag er et forkert signal at sende,” siger Henrik Dahl.

Zenia Stampe, kulturordfører for Radikale Venstre, mener ikke, at man skal bruge den aktuelle økonomiske situation til at standse alt offentlig forbrug.

“Det er minimalt, hvor meget de 400 millioner vil betyde. Det drejer sig jo kun om 50 millioner om året, og det vil ikke have en inflationsfremmende effekt,” siger Zenia Stampe.

Hør bølgerne gå højt i debatten mellem Henrik Dahl og Zenia Stampe her: 

Henrik Dahl mener ikke, at Radikale Venstre har forstået, hvor alvorlig inflationen er.

“Det, som vi har brug for lige nu, er ærlige politikere, og det ikke er ærligt at sige, at inflationen ikke er noget problem. Det ville derimod være ærligt at sige, at der slet ikke er plads til at udvide det offentlige forbrug,” siger Henrik Dahl.

Den kritik giver Zenia Stampe ikke meget for.

“Hvis der er ét parti, der tager den økonomiske situation alvorligt, så er det Radikale Venstre.”

Hun synes derimod, at Henrik Dahl er uærlig.

“Jeg synes, det er uærligt, at Liberal Alliance bruger inflation som undskyldning for at være imod at øge det offentlige forbrug,” siger Zenia Stampe.

Læs også

20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere
19.03.23

Schweizisk storbank køber Credit Suisse for 23 milliarder

Den schweiziske storbank UBS opkøber sin rival Credit Suisse. Det oplyser landets centralbank. Prisen er tre milliarder franc, meddeler de to banker. Det svarer til knap 23 milliarder kroner. UBS’ oprindelige bud lød på én milliard franc. Forhandlinger om opkøbet har stået på i weekenden med det mål at have en aftale på plads, inden…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet