Kun 65,8 procent af befolkningen var i stemmeboksen ved folkeafstemningen i onsdags. Allerlavest var stemmeprocenten i de udsatte boligområder. Blot 33% stemte på valgstedet 7. Nord i Tingbjerg ved København. 39 % i Globus 1 i Gellerup i Aarhus og 36% i Camp U i Vollsmose i Odense.
Det skyldes manglende viden mener Zeljka Secerbegovic, som er seniorkonsulent ved Fonden for Socialt Ansvars indsats ved navn “Bydelsmødre”, som er en gruppe frivillige, som blandt andet hjælper kvinder i deres lokalområder og sikrer, at information fra myndigheder når udsatte familier.
“Til den her afstemning var der ikke så meget viden, synes jeg. Jeg tror klart, at grunden til det (den lave stemmeprocent, red.), er, at man mangler viden og ikke er oplyst nok til at komme og stemme. Jeg tror ikke at EU fylder så meget i de områder”, siger hun til Radio4.
Hun mener, at politikerne burde være mere synlige, end de var i forbindelse med denne folkeafstemning.
“Politikerne kunne være mere synlige i de her områder ved at invitere til dialog. Jeg tror, det kunne være en vej til at involvere civilsamfundet og samarbejdet med frivillige organisationer. Ligesom os bydelsmødre, som så kan være brobygger mellem politikere og kommunen til at nå den målgruppe”, siger hun.
Hør interviewet med Zeljka Secerbegovic, som er seniorkonsulent ved Fonden for Socialt Ansvars indsats ved navn “Bydelsmødre” her:
Den lave valgdeltagelse finder ofte sted i udsatte områder. Det siger Jens Olav Dahlgaard, valgforsker ved CBS.
“Steder, hvor der er folk med lav uddannelse og lav indkomst, er der en lav valgdeltagelse, og det gælder på tværs af valg. Og så ser vi også, at når valgdeltagelsen er lav, så bliver de her forskelle endnu større. Så er der endnu færre med lav uddannelse, lav indkomst, og med ikke-dansk oprindelse, som kommer ned og stemmer. Og der er rigtig mange i de her områder, som ikke har meget uddannelse eller høj indkomst, og der er også en høj andel med ikke dansk oprindelse”, siger han.
Han synes, det er ærgerligt med den lave stemmeprocent.
“Det er ærgerligt, fordi det giver udfordringer for den demokratiske legitimitet, når valgdeltagelsen er så lav. Dels er det kun dem der er med til at stemme, der er med til at bestemme og hvis de ikke har samme holdninger, som dem der bliver væk, så bliver der truffet nogle beslutninger, som ikke afspejler, hvad hele befolkningen synes. Hvis stemmeprocenten havde været 30 procent på landsplan, ville vi så synes, det var en beslutning, der afspejlede hele folkets vilje? Det ville vi nok ikke. Og når de så har lokal lav valgdeltagelse, har folk i Tingbjerg så været med til at tage den her beslutning i lige så høj grad som folk i Rudersdal?” siger han til Radio4.
Hør interviewet med ens Olav Dahlgaard, valgforsker ved CBS her:
Birgitte Vind, der er indenrigsordfører for Socialdemokratiet, er også rigtig ærgerlig over resultatet.
“Vi ser jo alle gerne, at demokratiet fungerer alle steder, at så mange som mulig gør deres indflydelse gældende og møder op på valgstederne. Det var generelt et valg med ikke den største valgdeltagelse, men når vi er helt nede på nogle og tredive procent, så må vi erkende, at det ikke er tilfredsstillende. Det synes jeg i hvert fald ikke som politiker”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hun erkender, at de burde have haft et større fokus på de udsatte områder i deres valgkamp.
“Der ligger jo en stor opgave for os fra de etablerede partier i at være mere synlige og huske at føre valgkamp og være ude og agitere alle steder. Og dér tror jeg da, at vi måske ikke har været så opmærksomme på de udsatte boligområder denne gang”, siger hun.
Hun mener, at det skal gøres bedre i fremtiden.
“Vi vil gerne have en høj stemmeprocent. Det værste i et demokrati er, hvis folk ikke bruger deres demokratiske rettigheder, og derfor er det da vigtigt, at vi får øget stemmeprocenten i boligområderne. Det skal vi simpelthen gøre bedre fremover”, siger hun.
Hør interviewet med Birgitte Vind, der er indenrigsordfører for Socialdemokratiet, her:
Valgdeltagelsen på 65,8 procent ved onsdagens folkeafstemning var den næstlaveste ud af de ni EU-folkeafstemninger, vi har haft. Kun valget i 2014 om Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol ligger under. Dengang lå stemmeprocenten på 55,9.
