Nyhedsartikel

Marokko slår Portugal og skriver afrikansk VM-historie

Ritzau

Marokko er som det første afrikanske landshold nogensinde klar til semifinalen efter 1-0-sejr over Portugal.

Marokko skrev fodboldhistorie, da holdet slog Portugal og spillede sig i semifinalen ved VM i Qatar.

Sejren på 1-0 i kvartfinalen betyder, at Marokko som det første afrikanske hold i VM-historien er blandt de fire sidste deltagere.

Youssef En Nesyri blev matchvinder, da han kort før pausen pandede Marokko i front. Derfra trykkede Portugal på, men det lykkedes nordafrikanerne at overleve et opskruet portugisisk pres.

I tillægstiden var Marokko endda i undertal, efter at Walid Cheddira fik to advarsler inden for et par minutter og blev udvist.

Portugal ville have straffe

Portugals favoritter startede bedst og kom til flere pæne muligheder, før marokkanerne begyndte at true den anden vej.

Med hårdhed i duellerne og sikkert pasningsspil tiltvang Marokko sig efter en halv time et lille overtag, og det var derfor ikke helt overraskende, at holdet tog føringen fem minutter før pausen.

Her blev bolden lagt i en bue ind foran Portugals mål, hvor Youssef En Nesyri sprang højt og pandede Marokko på 1-0.

Angriberen fik taget et perfekt tilløb og oversprang sin oppasser Ruben Dias, mens målmand Diogo Costa fik placeret sig skidt.

De sidste minutter frem mod pausen trykkede Portugal på, og Bruno Fernandes var tæt på at udligne med et lumsk og dykkende skud fra en spids vinkel, men portugiseren måtte se sit forsøg ramme overliggeren.

To gange appellerede Portugal-spillerne også for straffespark, og da dommeren afviste dem, blev han omringet efter afslutningen på første halvleg.

Marokko blev presset

Cristiano Ronaldo startede for anden gang på bænken, men efter pausen blev den klubløse profil sendt på banen i en offensiv satsning af landstræner Fernando Santos.

Det var Ronaldos 196. optræden i Portugal-trøjen, hvilket betyder, at han tangerer rekorden for mandlige spillere med flest landskampe i verden.

Marokko blev presset i bund, men kun få gange fik portugiserne skabt de helt store chancer.

Den bedste mulighed havde João Félix, men målmand Bono fik vippet bolden over målet til hjørnespark.

I tillægstiden på otte minutter havde Ronaldo også en pæn chance på et kontraangreb, men han blev presset og skudforsøget sad lige på Marokkos keeper.

Indskiftede Walid Cheddira bragte sine i forvejen pressede holdkammerater i yderligere problemer, da han to gange i tillægstiden fik en advarsel og derfor blev udvist.

Trods en mand i undertal var Zakaria Aboukhlal tæt på at øge til 2-0 på en friløber, men hans skudforsøg var for svagt.

Med et minut tilbage fik Pepe Portugals sidste chance, men et hovedstød fra kort afstand røg forbi mål.

I semifinalen skal Marokko op imod enten England eller de regerende verdensmestre fra Frankrig.

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet