Nyhedsartikel

Marts nærmer sig solskins-rekord: “Man bliver mere frisk og får mere mod på tingene”

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

Marts måned ser ud til at slå rekorden som den mest solrige marts måned målt i Danmark.

“Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det her bliver den mest solrige marts, der er målt i Danmark i de lidt over 100 år, hvor man har målt. Rekorden hedder 200 timer solskin, og den er fra 1943. Vi mangler kun 20 timers solskin, før den er slået, og vi har otte dage tilbage til det”, siger Sebastian Pelt, Vejrvært og meteorolog hos TV 2 Vejret.

De mange solskinstimer har en positiv effekt på vores hjerne og velbefindende.

“Først og fremmest påvirker sollys hjernen direkte. Det går ind gennem øjnene og rammer vores indre ur inde i hjernen, og så ved hjernen, at det er dag, og man bliver mere frisk og får mere mod på tingene. Det bedste er at komme ud og vende ansigtet op imod solen, uden at stirre direkte på den, men få masser af lys ind i øjnene. Det har også en masse indirekte effekter. Man kommer mere ud, man bevæger sig mere, man får måske set flere venner, og alle de ting er også godt for humøret,” siger Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

Desuden påvirker solen vores søvn positivt:

“Når hjernen forstår, at det er dag, som den gør med mere lys, så bliver søvnen også bedre. Så når man har en god aktiv dag, får masser af lys, kommer ud og bevæger sig, ser nogle venner, så ved hjernen, at det er dag. Og når det så bliver nat, så forstår den bedre, at det er nat, og så sover man faktisk bedre. Det hjælper virkelig på søvnen. Og fordi man begynder at sove bedre, så falder søvnbehovet en lille smule, så det ser ud som om, at man har brug for en lille smule mindre søvn om sommeren end om vinteren”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Sebastian Pelt, vejrvært og meteorolog hos TV 2 Vejret og Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, her:

Den solrige marts måned, som vi befinder os i lige nu, står i skærende kontrast til februar, som ifølge Danmarks Meteorologiske Institut blev den næstmest våde februar måned, der er registreret siden 1874.

“Vi havde den næstmest våde februar, og nu har vi en meget tør marts – og april kan i princippet fortsætte tørt. Men sandsynligheden for, at den fortsætter ligeså tørt er lille, fordi det er ekstremt i forvejen. Men det betyder ikke, at april bliver en rigtig dårlig måned med masser af regn. Man kan ikke sige, at fordi vi er heldige nu, så skal vi være uheldige senere”, siger Sebastian Pelt, Vejrvært og meteorolog hos TV 2 Vejret.

Udover at have udsigt til at blive den mest solrige marts målt nogensinde, kan det også blive den tørreste.

“Der er en hvis sandsynlighed for, at det bliver den tørreste marts, vi har målt. Hvis ikke det bliver den tørreste, så bliver det blandt de allertørreste”, siger han til Radio4 Morgen.

Læs også

27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere
26.03.23

Slut med graffiti, øl og skrald på gaden i England

Det offentlige rum skal se pænere ud i England. Det skal for eksempel være slut med at kaste skrald, tyggegummi eller cigaretskodder på gaden, og der skal ikke drikkes øl, når man venter på bussen eller besøger et krigsmindesmærke. Landets konservative premierminister, Rishi Sunak, vil introducere nye love i et forsøg på at slå ned…

Læs mere
25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet