Stemmeprocenten er ifølge stikprøveundersøgelse oppe på 52,4 procent ved 18-tiden, hvilket er under niveau.
Mange skal til stemmeurnerne de sidste to timer, hvis valgdeltagelsen ved afstemningen om forsvarsforbeholdet skal overgå den seneste om retsforbeholdet i 2015.
Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget blandt 15 kommuner og valgsteder, der tilsammen repræsenterer 675.000 stemmeberettigede vælgere.
Her havde 52,4 procent af vælgerne klokken 18 afgivet deres stemme, sammenlignet med 57,2 procent ved de samme afstemningssteder ved folkeafstemningen i 2015.
Dermed ligger afstemningen om forsvarsforbeholdet noget under niveau, på trods af at der er afgivet omkring 45 procent flere brevstemmer denne gang. Og på trods af at vælgerne denne gang har haft en time mere at stemme i, fordi valglokalerne åbnede en time tidligere.
Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har fulgt udviklingen i stemmeprocenten og har et bud på, hvorfor vi nok ikke når op på samme valgdeltagelse som sidste gang.
– Det, der får os alle til at stemme, er først og fremmest, at det er noget, vi opfatter som pligt, og at det er noget, vi plejer at gøre.
– Men pligtfølelsen er ikke nok i sig selv. Der skal også stærke valgkampe og spændende valg til.
– Det har der ikke været denne gang, hvor konkurrencen om udfaldet er udeblevet. Mange har nok haft en opfattelse af, at det var afgjort på forhånd. Derfor vælger de måske at blive hjemme.
Der er i alt 4,3 millioner stemmeberettigede vælgere til folkeafstemningen.
Valgstederne lukker klokken 20.
/ritzau/
Hør reaktioner på den lave stemmeprocent live på Radio4
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix