Nyhedsartikel

Morten Messerschmidt frifindes for anklager om svindel

Ritzau

Der er ikke ført tilstrækkelig bevis for, at der ikke foregik en EU-konference under DF-sommergruppemøde.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er onsdag blevet frifundet i den såkaldte Meld-sag om dokumentfalsk og svindel med EU-midler.

Dommen er faldet onsdag formiddag i Retten på Frederiksberg, og den udløste høje jubelbrøl på tilhørerpladserne.

“Yeeees, det var lige det, vi manglede,” lød det.

Morten Messerschmidts tidligere assistent, som i sagen har været anklaget for dokumentfalsk er også frifundet.

Der var store smil hos både Morten Messerschmidt, hans kæreste Dot Wessman, og det følge af advokater og ansatte i Dansk Folkeparti, som har fulgt Messerschmidt under sagen.

Der blev krammet og klappet flittigt på skuldre, i minutterne efter at retsformand Søren Hafstrøm havde læst rettens afgørelse op.

Hafstrøm slog fast, at han, sagens anden dommer og de tre domsmænd var enige om afgørelsen.

Omdrejningspunktet var, hvorvidt der i august 2015 blev afholdt en konference arrangeret af det europæiske parti Meld, som Messerschmidt var formand for, i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde på Color Hotel i Skagen.

Anklagemyndigheden har ment at kunne bevise, at det gjorde der ikke, og at den EU-støtte, som Messerschmidt havde søgt og opnået udbetalt til Dansk Folkeparti derfor var uberettiget og i øvrigt opnået ved svig.

“Vi finder det overvejende betænkeligt at anse det for bevist, at der ikke blev gennemført en sådan aktivitet,” lød det fra Søren Hafstrøm.

Sagen har verseret i en årrække, og i den periode er Messerschmidt gået fra at være europaparlamentariker til at være først næstformand og siden formand for partiet.

Det har været en stor belastning for hovedpersonen selv, siger han efter domsafsigelsen.

“Det har været syv hårde år, hvor rigtig mange af dem, der har bakket mig op, også har været her i dag. Og det betyder selvfølgelig meget. Det er hele forudsætningen for, at man kan gå igennem det pres, at der er nogen, der tror på en. Både i partiet, men i særdeleshed Dot. Og jeg er glad for at kunne lægge det her bag mig,” lyder det fra Morten Messerschmidt.

/Ritzau/

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet