Nyhedsartikel

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Kasper Harboe
kha@radio4.dk

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag.

Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået.

Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen.

Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i Horsens og fører i øjeblikket flere sager for danskere, der mener, at de har fået skader af coronavaccinen. Hun mener ikke, at systemet har været gode nok til at identificere bivirkningerne.

– Det her er noget nyt. Og har vi overhovedet nogle læger, der er kompetente til at svare på det her? De er jo ikke direkte knyttet til nogle afdelinger, hvor man varetager patienter og deres gener efter vacciner. Derfor står man i et usikkert land og ved ikke, hvem man skal spørge. Det er måske også det, jeg synes, kendetegner systemet: At man ikke har nogle faste speciallæger, der har et indgående kendskab til de her gener.

I Patienterstatningen mener direktør Karen-Inger Bast, at systemet håndterer bivirkningerne så godt, det lader sig gøre. Når nye bivirkninger bliver registeret på listen, vender Patienterstatningen tilbage til patienterne, siger hun:

– Det er så heldigt, at vi koder alle vores sager. Og hvis der kommer en ny bivirkning, så finder vi selv sagerne frem og genoptager dem og ser på, om der er mulighed for erstatning.

Advokat Theresa Dam Andersen mener ikke, at det er godt nok, at listen opdateres hen ad vejen

– Det er jo det, der er en problemet. Man er ikke klog nok på nuværende tidspunkt. Og så kan det også være, at man ikke undersøger godt nok i de konkrete tilfælde, siger Theresa Dam Andersen.

Hør indslaget her:

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet