Nye Borgerlige har svært ved at forestille sig en plads til Nadja Isaksen

Skrevet af

4. maj 2026

Stig Dahlgren Atzen

stdat@radio4.dk

Nye Borgerlige afviser at have tilbudt en plads i partiet til Nadja Natalie Isaksen.

Det er "svært at forestille sig", at Nadja Natalie Isaksen kan få en plads i Nye Borgerlige, efter hun har meldt sig ud af Borgernes Parti.

Det siger partiets presse- og sekretariatschef, Lars Eldrup, til Radio IIII.

Han afviser samtidig at have tilbudt en plads til Nadja Natalie Isaksen eller Jacob Harris, der også var valgt ind for Borgernes Parti, men nu er løsgænger.

Nadja Natalie Isaksen meldte sig ud af Borgernes Parti søndag, mens Jacob Harris blev smidt ud af Borgernes Parti i slutningen af marts - under en uge efter han blev valgt ind.

Partiet skrev efterfølgende på Facebook, at Jacob Harris havde "forbrudt sig mod den tro-love erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagende handlet i modstrid med partiets værdier".

Nye Borgerlige har ikke været repræsenteret i Folketinget siden januar 2024, hvor partiets dengang eneste medlem Kim Edberg Andersen forlod partiet til fordel for Danmarksdemokraterne.

Afspiller nu

Debat

20:05
22:00