Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger.
Når aftensmaden skal laves, og børnene keder sig, så er det let at sætte dem foran skærmen.
Men hvor meget tid må et barn egentlig bruge foran skærmen i løbet af en dag – for eksempel på at se Gurli Gris i fjernsynet eller spille et spil på iPad’en?
Det er der faktisk ikke noget svar på, hvis man spørger Sundhedsstyrelsen, og det møder nu kritik fra flere organisationer.
Sundhedsstyrelsen har nemlig ikke lavet tidsmæssige anbefalinger for børns skærmbrug, selvom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har gjort det siden 2019.
“Vi bekymrer os over, at Sundhedsstyrelsen ikke er kommet med nogle tidsmæssige anbefalinger,” siger Malene Angelo, der er psykolog med speciale i små børn hos Børns Vilkår.
Hør interviewet med Malene Angelo, der er psykolog med speciale i små børn hos Børns Vilkår, her:
Det er en holdning, som Red Barnet, er enige i:
”I Red Barnet ser vi rigtig gerne, at Sundhedsstyrelsen kommer med klare anbefalinger til, hvor stort et skærmforbrug de mindste børn bør have,” siger Naja Kinch Sohn, der er seniorrådgiver hos Red Barnet og arbejder med børns trivsel.
I 2019 kom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med nye anbefalinger for små børn og deres skærmbrug.
For børn under to år anbefaler WHO ingen skærmtid overhovedet, og for børn mellem to og fire år anbefaler de maksimalt én times skærmtid om dagen – men ifølge dem er jo mindre jo bedre.
Sundhedsstyrelsen har ikke lavet tidsmæssige anbefalinger, fordi de ikke mener, at der er nok forskning på området.
“Jeg kan godt forstå den bekymring, der er i relation til, hvor lang tid ens barn bør sidde ved en skærm, for skærme fylder jo meget. Og så er en tidsangivelse en ret let rettesnor. Men vi kommer ikke med en tidsangivelse, fordi vi ikke, i den litteratur vi har gennemgået, har kunnet finde noget belæg for at sige, at der er en bestemt tidsangivelse. Ved brug af skærme er der både positive ting ved det, hvis det er gode programmer og man laver det med forældrene. Omvendt kan det være negativt, hvis det er passivt. Så vi har nogle anbefalinger, der hedder at man skal interessere sig for sine børns digitale vaner, og man skal være sammen med de helt små børn, hvis de skal være ved en skærm,” siger Niels Sandø Pedersen, der er enhedschef for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Niels Sandø Pedersen, der er enhedschef for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, her:
Men både Børns Vilkår og Red Barnet mener ikke, at vi i Danmark kan vente på forskningen:
“Vi bliver nødt til at have et forsigtighedsprincip, når det gælder vores allermindste børn. Vi ved ikke, hvilken effekt det har på deres udvikling, og derfor må vi lave nogle retningslinjer, der gør det nemmere for forældre at finde ud af, hvad de skal gøre,” lyder det fra Naja Kinch Sohn fra Red Barnet.
Ønsket om en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen findes også hos Julie Anna Rasch Eskildsen, som er mor til Emilie på 12 år og Elias på 3 år.
“Det kunne være rart med nogle retningslinjer, så man vidste hvad man kunne forholde sig til. Jeg synes efterhånden. at de her skærme har taget for meget overhånd,” siger hun til Radio4 Morgen.
Og selvom hun er sig sit eget ansvar i den forbindelse bevidst, så håber hun, at der kommer en anbefaling.
“Jeg kunne godt tænke mig at få lidt retningslinjer om det, og hvad der er sundt for dem. Det kunne være meget rart,” siger hun.
Hør interviewet med Julie Anna Rasch Eskildsen, som er mor til Emilie på 12 år og Elias på 3 år, her:
Men helt så simpelt er det ifølge Niels Sandø Pedersen, enhedschef for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, ikke.
“Svaret er ikke bare en time eller to timer eller slet ikke. Ikke sådan som vi ser det nu, men vi er da villige til at se på, om der er grundlag for det, for der kan være et forsigtighedshensyn fx i forhold til de helt små børn,” siger han til Radio4.
