Hjemløse har svært ved at leve op til dokumentationskrav, og ender derfor på ydelse tiltænkt flygtninge. Der skal strammes op, mener organisationer og partier
Mange af de danskere, der ender på den ydelse, der i 2015 blev kendt som integrationsydelsen, er hjemløse. Det fortæller hjemløseorganisationen SAND og Kirkens Korshær til Radio4.
”De kommer i klemme, fordi de dokumentationskrav, der er sat op, er meget svære at opfylde som hjemløs. Det kan være kaotisk og svært at komme med alle de oplysninger, der kræves” siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, til Radio4.
Der er lige nu 639 danskere på ydelsen ifølge Danmarks Videnscenter for Integration, og flere af dem er altså i forvejen udsatte.
Helle Christiansen påpeger, at de kender til flere, der ender på gaden, efter at være blevet flyttet fra kontanthjælp til integrationsydelse.
”Vi har oplevet mennesker komme ud i hjemløshed, fordi de er endt på ydelsen her, fordi de ikke længere kan betale husleje. Så det rammer mennesker, som i forvejen har det svært,” siger hun til Radio4.
Samme mønster genkender de hos hjemløseorganisationen SAND, det fortæller sekretariatsleder Ask Svejstrup:
”Hjemløse har specielt svært ved at efterleve de her krav, fordi de ikke har et hjem eller adgang til computere, eller bare ikke har så meget styr på deres liv, som andre har.”
Én af dem er Allan Birk på 53 år. Han er etnisk dansk, og har været på integrationsydelse siden nytår. Han kan nemlig ikke dokumentere, at han har været i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år.
”Jeg kan ikke integreres, eftersom jeg er dansker. Jeg kan ikke bevise, at jeg har haft indtægt, som jeg ikke har haft. Hvad skal jeg vise, tomme skraldespande? At jeg har boet i et kollektiv, hvor de andre har betalt huslejen? Jeg ejer intet!”, siger Allan Birk til Radio4.
Formålet med loven var at ”give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund,” som der stod i lovforslaget dengang.
Tallet 639 er historisk højt, og er steget fra et niveau på omkring 450 danskere siden 2017.
Fortsat brug for forbedringer
Den 6. august skrev Ankestyrelsen på deres hjemmeside, at de fremover vil lægge større vægt på en samlet vurdering af, om det er realistisk, at en borger har været i udlandet, og mindre vægt på, om borgeren kan fremvise dokumentation.
Men der skal mere til, mener Helle Christiansen fra Kirkens Korshær. Organisationen foreslår en ”fast-track” ordning til de mest udsatte borgere: ”Vi foreslår nogle fleksible muligheder for en mere håndholdt indsats, hvor den relevante sagsbehandler tager hånd om, at der er tale om mennesker, der måske skal have en anden adgang.”
SF’s udlændingeordfører Carl Valentin vil have ændret loven:
”Det er uhyggeligt, at mennesker som er hjemløse, og derfor ofte åbenlyst ikke kan dokumentere, om de har været ude af landet, ender på denne her ydelse. Det er jo virkelig en måde at gøre en udsat gruppe endnu mere udsat, og derfor er vi nødt til at se på de hjemløses rettigheder i denne her situation.”
Men hos Socialdemokratiet fastholder Christian Rabjerg Madsen, fungerende udlændingeordfører og finansordfører, at reglerne ikke kan differentieres:
”Hvis man vil sikre finansiering af velfærdsstaten, er man nødt til at have optjeningsprincipper på de høje, danske ydelser. Og man er nødt til at lave objektive regler, som er ens for alle”.