Over 1/3 af sager om afvist opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen er omgjort i Flygtningenævnet

Udlændinge og asyl. Her er indgang til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er et uafhængige forvaltningsorgan der bl.a. behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser.

Skrevet af

22. juli 2021

Flygtningenævnet har omgjort 49 ud af 128 sager om afvist opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen i 2021. Det viser en aktindsigt, som Radio4 har fået hos Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen har vurderet, at der har været hjemmel til at sende syriske statsborgere fra området omkring Damaskus tilbage til Syrien, men 128 har anket deres sager efter Udlændingestyrelsens afvisning af opholdstilladelse. Ifølge Flygtningenævnet, der fungerer som en uafhængig domstol i sådanne sager, kan man i 49 af tilfældene ikke sende de syriske flygtninge tilbage. Over en tredjedel af de sager om ophold i Danmark, som er endt med et afslag fra Udlændingestyrelsen, har dermed fået den omgjort i Flygtningenævnet, når de har anket.

Niels Erik Hansen er advokat med speciale i menneskerettigheder med særlig vægt på udlændingesager.

“Normalt i sager, som bliver indbragt for Flygtningenævnet får vi medhold i hver femte sag. Omgørelsesprocenten; hvor mange sager, der bliver ændret afgørelse fra udlændingestyrelsen til Flygtningenævnet, ligger altså typisk på 15-20 procent. Derfor er det voldsomt, at man har en omgørelsesprocent på 38 procent i disse tilfælde. Udlændingestyrelsen har altså givet for mange afslag, og det bliver delvist rettet af den praksis, som Flygtningenævnet har lagt”, siger han til Radio4 Morgen.

Selvom tallet på den ene side er for højt, mener han omvendt også, at tallet er for lavt.

“Det er for lavt, fordi vi mener, at der var mange flere, der skulle have haft asyl ud fra de konkrete sager, hvor vi mener, folk er i en risiko. Så det er min opfattelse, at det her tal skulle være over 50 procent”, siger han.

Han mener derfor, at flere burde klage over deres sagers afgørelse.

“Alle skal klage, fordi der er en ret til at klage, og fordi der er god udsigt til at få medhold. Og selv hvis man får afslag fra Flygtningenævnet, er det ikke slut dér”, siger han.

Lige nu vil man nemlig genåbne sager, som ellers har fået afslag:

“En række af de sager, vi har ført på vegne af offentligt ansatte; fx folk der har arbejdet i ministerier i Damaskus, har i første omgang fået afslag i Flygtningenævnet, men her i sidste uge har Flygtningenævnet oplyst, at man vil genåbne de her sager, fordi man har baseret dem på et forkert grundlag. Så mange af dem, der har fået afslag, vil nu få deres sag taget op igen og formentlig få asyl. Og dermed vil den her omgørelsesprocent så også stige yderligere”, siger Niels Erik Hansen, advokat med speciale i menneskerettigheder, til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Niels Erik Hansen, advokat med speciale i menneskerettigheder, her:

DF: Det er ikke meningen med reglerne

At flygtningenævnet i mere end en tredjedel af sagerne omgør Udlændingestyrelsens afslag, mener Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, ikke er godt nok.

“Jeg er bekymret for, at det der sker, når sagerne går videre i Flygtningenævnet er at undergrave det, som et flertal i Folketinget siger er hensigten med reglerne; nemlig at flere syrere får inddraget deres opholdstilladelse og reelt ender tilbage i Syrien”, siger han til Radio4 Morgen.

Meningen med reglerne var oprindeligt, at flere skulle sendes hjem, siger han:

“For nogle år siden lavede vi reglerne om i Folketinget, så man i højere grad kunne regne med at en midlertidig opholdstilladelse ender med at være midlertidig, og at man ender med at komme tilbage til sit hjemland. De vilkår der skulle være tilstede, for at man kunne få inddraget sin opholdstilladelse og blive bedt om at vende tilbage, de skulle være mindre. Der skulle altså være mindre sikkerhed for, at der var varig fred og stabilitet i ens hjemland. Der skule i højere grad være nogle vilkår, der gjorde, at man sandsynligvis godt kunne falde til og få det til at fungere”, siger han.

Derfor er Flygtningenævnets praksis et problem, mener han:

“Hvis Flygtningenævnet vurderer det ud fra nogle andre kriterier, der gør, at man i højere grad undlader at sende folk retur, så undergraver men i virkeligheden dét, et flertal i Folketinget ønsker”, siger han.

Han mener derfor også, at han og kollegaerne i Folketinget er nødt til at kigge en ekstra gang på de regler, de har besluttet:

“Det er ikke sikkert, at reglerne er tydelige nok. For hvis hensigten er, at flere skal ende i deres hjemland, men det ikke sker, fordi sagerne bliver omgjort i Flygtningenævnet, så de får lov til at blive, så er der jo noget galt. Så må vi se, om vi skal tilbage og se på om reglerne skal skærpes, så vi har sikkerhed for, at det som Folketingets flertal siger til danskerne bliver effekten af de regler, vi har, rent faktisk også ender med at være sådan, når det bliver kørt igennem vores systemer”, siger han til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, her:

Flygtningenævnet vurderede i 2019, at situationen i den syriske hovedstad Damaskus har forbedret sig, og det har sat gang i en genvurdering af hundredevis af sager herhjemme. Ud af i alt 792 sager fra 2019 til 3. maj 2021 har 270 fået afslag på ophold i Danmark. Ud af dem har 128 i år anket deres sag til Flygtningenævnet. Af dem har 49 fået omgjort deres sag, således at de kan få ophold i Danmark alligevel.

Afspiller nu

MANDAT

08:05
09:00