Nyhedsartikel

Oversigt over mulige PFOS-forurenede områder på vej

Anne Phillipsen
anp@radio4.dk

I dag er der deadline for de danske regioner og kommuner for at indsende en liste til Miljøstyrelsen over de steder, hvor der kan være anvendt det sundhedsskadelige fluorstof PFOS i større mængder.

Listerne skal give et overblik over, hvor i Danmark der har været brandskoler og øvelsespladser, hvor man har brugt giftig brandslukningsskum, der indeholder PFOS.

Det var miljøminister Lea Wermelin, der tilbage i juli bad om listerne, fordi flere borgere i Korsør havde fået konstateret store mængder PFOS i kroppen efter at have spist forurenet kalvekød fra marker nær den lokale brandskole.

Hvis man har store mængder PFOS i kroppen, har man risiko for forhøjede kolesteroltal, som kan føre til hjerte-kar-sygdomme. Forskning peger også på, at stoffet påvirker immunsystemet.

Derfor er det godt, at man nu får et overblik over omfanget af forureningen, mener professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean. Han mener dog, at der også bør kigges på flere andre mulige forureningsområder:

“Det er en udmærket start. Men vi skal tænke på, at de her flourstoffer er blevet anvendt til tæpper, regntøj, pizzabakker. Det vil sige, at der må være en lang række virksomheder og måske affaldspladser, hvor der ligger mange kilo af stofferne,” siger Philippe Grandjean til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med professor Philippe Grandjean her:

Oversigten senere i dag vil give et billede af, hvor i landet der kan være problemer med PFOS-forurening. Men det er vigtigt, at den bliver fulgt op med handling, siger Philippe Grandjean:

“Vi skal finde ud af, hvor meget af det, der er sivet ned til grundvandet og løbet ud i søer og åer, og hvor meget der forurener landbrugsjorden, så stofferne kommer ud i vores fødevarer,” siger han og fortsætter:

“Det, som regionerne og miljømyndighederne offentliggør i dag, vil være et første skridt. Og så må vi håbe, at de er villige til at tage det næste og virkelig grave dybere end bare screeningen rundt omkring i landet.”

Foto: Socialstock/TOPFOTO/Ritzau Scanpix

Læs også

26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet