PET og Justitsministeriet nægter at svare på, hvorvidt staten køber overvågningsdata om danskere hos udenlandske datakøbmænd. “Vidtgående fortolkning” åbner for muligheden.
Politiets Efterretningstjeneste, PET, må allerede nu købe overvågningsdata om danskere fra udenlandske datakøbmænd - også selvom PET ikke ved, om data indsamles ved hjælp af ulovlige metoder.
Det fremgår af en fortolkning af den nuværende PET-lov foretaget af Justitsministeriet.
- Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker de nugældende bestemmelser i PET-loven ikke, at PET i forbindelse med indsamling af oplysninger eksempelvis indkøber data fra f.eks. datamæglere eller andre kommercielle aktører, lyder det eksempelvis i et svar til Folketinget.
Fortolkningen er “ret vidtgående”, vurderer Pernille Boye Koch, national chef i Institut for Menneskerettigheder.
- Det står hverken direkte i PET-loven eller i bemærkningerne, at PET har mulighed for at indkøbe den her data fra datamæglere. Den almindelige hjemmel er udformet utroligt vagt. Det her er så indgribende, at hjemlen burde være mere klar, siger hun.
Datakøbmændenes massive datasæt gør det blandt andet muligt at kortlægge danskeres færden ved brug af lokationsdata indsamlet fra apps på folks egne telefoner.
Eksempelvis sælger en enkelt amerikansk datakøbmand, Factori, ifølge deres hjemmeside oplysninger om mere end 300.000 danske brugeres bevægelser, og bevægelsesmønstrene opdateres dagligt, skriver de.
Flere eksperter vurderer over for Radio IIII, at den type datasæt ofte indsamles ved hjælp af ulovlige metoder.
- Den her del af dataøkonomien er lyssky. Det er lyssky aktører, som strukturelt overtræder loven, siger Hannah Ruschemaier, ekspert i dataøkonomi og adjunkt i persondataret ved tyske FernUniversität Hagen.
Hun sammenligner offentlige myndigheders brug af private datakøbmænd med at “betale et privat firma penge for at udspionere sine egne borgere”.
PET vil ikke oplyse til RADIO IIII, om de har brugt skattekroner på at skaffe data om danskere via datakøbmænd.
Justitsministeriet vil heller ikke oplyse til RADIO IIII, om de er bekendt med, at PET har benyttet sig af muligheden.
Justitsministeriet undlader også at oplyse, hvem der tog initiativ til at få afklaret, om PET lovligt kan købe overvågningsdata om danskere fra datakøbmænd, og hvornår det skete.
- Det er sædvanligt, at der i et lovforslags bemærkninger indgår en beskrivelse af, hvad der følger af gældende ret (...). Det er baggrunden for, at det i lovforslagets bemærkninger er beskrevet, hvilke oplysninger PET kan indhente fra offentligt tilgængelige kilder, skriver ministeriet til RADIO IIII.
Fortolkningen omtales første gang offentligt med en sætning i det forberedende arbejde til regeringens heftigt omdiskuterede forslag til en ny PET-lov fra april.
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, overraskes af fortolkningen, fordi det er “at gå særdeles vidt at bruge den her slags datasæt”.
- Der er store risici forbundet med at begive sig ud ned ad den vej her. Vi har ikke brug for masseovervågning. Vi skal holde fast i det adelsmærke, der hedder at få en dommerkendelse, siger han.
