Nyhedsartikel

Plejehjem, børnehaver og skoler må stadig smide alt affald i én skraldespand, mens borgere skal sortere i ni

Louise Fischer og Katrine Volsing

I ni af landets kommuner har de nået at indføre den nye affalds-sorterings-ordning, som betyder, at man nu skal sortere affald i ni forskellige inddelinger. Men kravet om at sortere gælder kun for borgerne. For ifølge Regeringens klimaplan skal daginstitutioner, børnehaver, plejehjem og andre kommunale virksomheder først sortere skrald i de ni inddelinger fra den 1. januar 2023.

Mens man derhjemme skal rengøre glas med karrysild, adskille plasticlåg fra mælkekartoner og sortere madrester fra staniolpapir, så kan det hele ryge i den samme skraldespand på plejehjem, i børnehaver og på skoler.

Og det er et problem. Det mener Caroline Bessermann, der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

“Der er lige nu en tendens til at klimaforandringer og svarene på klimaforandringer bliver tildelt individet. Og det ser vi med eksemplet, hvor vi i nogle af landets kommuner bliver tildelt op mod ti forskellige affaldsbokse, mens institutioner, som har ekstremt meget aktivitet, går fri og ikke behøver at rykke i samme tempo som os andre. Det er problematisk, for når vi taler om klimaforandringer, så er det strukturen, der skal løse det. Vi kan ikke gøre det individuelt. Og hvis man prøver, som man gør lige nu, så ender man med at nå til en træthed blandt befolkninger over hele verden,” siger hun til Radio4 Morgen.

Regeringen pålagde sidste år kommunerne at indføre en ny affalds-sorterings-ordning, som betyder, at man nu skal sortere i ni forskellige inddelinger. Fristen for at indføre ordningen var den 1. juli. Men kun ni kommuner, hvilket svarer til en tiendedel, nåede det til fristen.

I de ni kommuner, der allerede nu har indført sorteringsordningen, er det kun i Hedensted, hvor de også sorterer alt affald i kommunale institutioner. I Herlev Kommune er der ingen kommunale institutioner, der sorterer efter den nye ordning.

Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, er med på, at det tager tid at indføre nye ordninger, men det er stadig ikke godt nok:

“Ting tager tid, og det tror jeg alle er klar over. Dét der er svært ved klimaforandringer er, at tid er den allerstørste mangelvare vi har. Vi bliver simpelthen nødt til at føre det til dørs, når politikerne tager nogle beslutninger. Det er det samme, som hvis man står med enhver anden form for krise, fx coronakrisen og kan se, at det der virker, det er, at folk bliver testet og vaccineret, men der er kun teststeder i ni kommuner. Jeg er ked af at skulle sidestille de to, men klimakrisen er jo ligeså stor en krise, hvis ikke større, hvis vi ikke får den løst. Og derfor bliver vi nødt til at behandle den, som var den det”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hun har også forslag til, hvad man kan gøre for at løse det:

“Løsningen er at man sætter ind politisk, for der kan man rykke på nogle rigtig store tandhjul. Og der er det jo belejligt, at vi har et kommunalvalg til efteråret, som gør, at vi som borgere kan stille vores politikere til ansvar. Politikerne skal give os lovning på, at også institutionerne skal bære den del af løsningen, og det handler ikke kun om affaldssortering men også om deres bygninger, deres biler, deres forbrug. Det handler om, at der skal være noget politisk vilje til det,” siger hun til Radio4 Morgen.

Helt konkret skal politikerne sætte nogle krav:

“Alle offentlige institutioner skal tage ansvar for deres egen forretning og deres eget forbrug og affald og sørge for, at det bliver sorteret på samme niveau – om ikke mere og bedre end vi gør privat – og det skal ske allerede fra næste år”, siger hun til radio4 Morgen.

Hør interviewet med Caroline Bessermann, der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, her:

Læs også

17.05.22

Transportminister: Det er misforstået omsorg, når forældre kører deres børn i skole

På trods af, at 2022 er udråbt som cyklens år af politikerne på Christiansborg, viser flere undersøgelser, at færre danskere tager cyklen. Det gælder ikke mindst børn, som i stigende grad bliver kørt til skole fremfor selv at cykle. Ifølge Sundhedsstyrelsen faldt andelen af mindre børn, der cykler til og fra skole, med næsten 30…

Læs mere
16.05.22

11 ud af 12 ringer forgæves til Livslinien

Hvis man har selvmordstanker eller er selvmordstruet, kan man ringe til rådgivningstelefonen Livslinien, men langt de fleste, der ringer, bliver mødt med beskeden om, at alle linjer er optaget. Tal for 2021 viser, at Livslinien fik 161.331 henvendelser på telefonen, men kun 14.018 af de opkald blev besvaret. Det svarer til, at cirka 1 ud…

Læs mere
15.05.22

Finland og Sverige træffer snart beslutninger om medlemskab af Nato

Krigen i Ukraine har fået afgørende betydning for Finland og Sverige, der snart afgør, om de vil sige farvel til neutralitet og være en del af forsvarsalliancen Nato. Riksdagen i Finland skal i morgen vedtage den beslutning, som landets præsident Sauli Niinstö og statsminister Sanna Marin i dag har meldt ud. – Finland vil formelt…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet