I ni af landets kommuner har de nået at indføre den nye affalds-sorterings-ordning, som betyder, at man nu skal sortere affald i ni forskellige inddelinger. Men kravet om at sortere gælder kun for borgerne. For ifølge Regeringens klimaplan skal daginstitutioner, børnehaver, plejehjem og andre kommunale virksomheder først sortere skrald i de ni inddelinger fra den 1. januar 2023.
Mens man derhjemme skal rengøre glas med karrysild, adskille plasticlåg fra mælkekartoner og sortere madrester fra staniolpapir, så kan det hele ryge i den samme skraldespand på plejehjem, i børnehaver og på skoler.
Og det er et problem. Det mener Caroline Bessermann, der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.
“Der er lige nu en tendens til at klimaforandringer og svarene på klimaforandringer bliver tildelt individet. Og det ser vi med eksemplet, hvor vi i nogle af landets kommuner bliver tildelt op mod ti forskellige affaldsbokse, mens institutioner, som har ekstremt meget aktivitet, går fri og ikke behøver at rykke i samme tempo som os andre. Det er problematisk, for når vi taler om klimaforandringer, så er det strukturen, der skal løse det. Vi kan ikke gøre det individuelt. Og hvis man prøver, som man gør lige nu, så ender man med at nå til en træthed blandt befolkninger over hele verden,” siger hun til Radio4 Morgen.
Regeringen pålagde sidste år kommunerne at indføre en ny affalds-sorterings-ordning, som betyder, at man nu skal sortere i ni forskellige inddelinger. Fristen for at indføre ordningen var den 1. juli. Men kun ni kommuner, hvilket svarer til en tiendedel, nåede det til fristen.
I de ni kommuner, der allerede nu har indført sorteringsordningen, er det kun i Hedensted, hvor de også sorterer alt affald i kommunale institutioner. I Herlev Kommune er der ingen kommunale institutioner, der sorterer efter den nye ordning.
Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, er med på, at det tager tid at indføre nye ordninger, men det er stadig ikke godt nok:
“Ting tager tid, og det tror jeg alle er klar over. Dét der er svært ved klimaforandringer er, at tid er den allerstørste mangelvare vi har. Vi bliver simpelthen nødt til at føre det til dørs, når politikerne tager nogle beslutninger. Det er det samme, som hvis man står med enhver anden form for krise, fx coronakrisen og kan se, at det der virker, det er, at folk bliver testet og vaccineret, men der er kun teststeder i ni kommuner. Jeg er ked af at skulle sidestille de to, men klimakrisen er jo ligeså stor en krise, hvis ikke større, hvis vi ikke får den løst. Og derfor bliver vi nødt til at behandle den, som var den det”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hun har også forslag til, hvad man kan gøre for at løse det:
“Løsningen er at man sætter ind politisk, for der kan man rykke på nogle rigtig store tandhjul. Og der er det jo belejligt, at vi har et kommunalvalg til efteråret, som gør, at vi som borgere kan stille vores politikere til ansvar. Politikerne skal give os lovning på, at også institutionerne skal bære den del af løsningen, og det handler ikke kun om affaldssortering men også om deres bygninger, deres biler, deres forbrug. Det handler om, at der skal være noget politisk vilje til det,” siger hun til Radio4 Morgen.
Helt konkret skal politikerne sætte nogle krav:
“Alle offentlige institutioner skal tage ansvar for deres egen forretning og deres eget forbrug og affald og sørge for, at det bliver sorteret på samme niveau – om ikke mere og bedre end vi gør privat – og det skal ske allerede fra næste år”, siger hun til radio4 Morgen.
