Nyhedsartikel

Politikere vil afskaffe kirkers vetoret mod vindmølleprojekter

Ida Kristensen
idk@radio4.dk

Politikere vil have afskaffet reglen om, at et stift kan nedlægge veto mod vindmølleprojekter.

Mindst ti gange siden 2017 har kirkernes stifter brugt en særlig vetoret til at modarbejde vindmølleprojekter af hensyn til udsynet fra kirkerne. Det skriver Information.

Ifølge planloven kan stifterne nedlægge veto mod kommunale projekter, hvis en kongelig bygningsinspektør har skønnet, at det kan forstyrre udsynet til eller fra kirken.

Men kirkernes stifter skal ikke have denne særlige ret, mener flere politikere i både blå og rød blok. En af dem er klimaordfører for SF, Signe Munk. Hør hende i ’Radio4 Morgen’ herunder:

”Kirkernes stopklods over for vindmøller er håbløst forældet. Det kan ikke nytte noget, at man i kirken kan sætte en stopklods for en vigtig vindmøllepark, der skal give grøn strøm, bare fordi man kan skimte den ude i horisonten,” siger hun.

Ikke pænt, når vinger hakker i kirken

Ét af de steder, der lige nu har en sag om veto mod vindmøller i gang, er ved Gundersted Kirke nær Aars, som hører under Viborg Stift. Her vil man opføre vindmøller, der er placeret mellem 1,5 til tre kilometer fra kirken.

De nye møller vil komme oveni flere andre vindmøller rundt om kirken, siger biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær. Hør, hvorfor han ikke er glad for udsigten til flere vindmøller i ‘Radio4 Morgen’ herunder:

“Når vi går ind i det, så er det fordi, man netop på tilkørselsvejen har det, som om vingerne hakker ned oven i kirken. Og det ser ikke særlig godt ud,” siger han og fortsætter:

“Det andet er, at vi også skal sikre udsynet. Når man har haft en begravelse i kirken og bærer kisten ud på kirkegården, så vil man, hvis de (vindmøllerne, red.) sættes op på denne måde, være omgivet af 10 vindmøller. De vil dække hele synsfeltet, når man kommer ud ad kirkens dør. Og hvis det er blæsevejr, så vil det hele køre rundt for én.”

Biskoppen understreger dog, at han generelt er stor tilhænger af vindmøller på land.

Udover SF’s klimaordfører, Signe Munk, har Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer, også udtrykt sin modstand mod kirkernes vetoret. I Kommunernes Landsforening så man også gerne, at vetoretten blev afskaffet.

Foto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Læs også

24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere
23.03.23

NB-lokalformand om Svend Pedersen: “Enhver fugl synger med sit næb”

Svend Pedersen, som er medstifter og hovedbestyrelsesmedlem i Nye Borgerlige, har været kritiseret for sin tone på de sociale medier. Men på trods af den hårde tone, kan han godt fortsat sidde i partiets hovedbestyrelse. Det mener i hvert fald Jørn Rasmussen, kredsformand for Nye Borgerlige i Vordingborg. Svend Pedersens hårde retorik mod særligt kvindelige…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet