Politisk ordfører for Borgernes Parti vil offentliggøre nye vedtægter

Skrevet af

5. juli 2026

Cecilie Secher

cesec@radio4.dk

Louise Østerlund Thomsen

lot@radio4.dk

Den nyansatte politiske ordfører for BP, Morten Dehn, afslører, at partiet vil offentliggøre deres nye vedtægter. Han ved bare ikke hvornår. Han kender heller ikke til hele partiets bestyrelse endnu.

Det har tidligere fået opmærksomhed, at partiets nuværende vedtægter til at begynde med ikke var offentlige.

Da folketingsmedlem Emilie Schytte forlod partier, kritiserede hun, at vedtægter ikke var tilgængelige.

Borgernes Partis nye politiske ordfører, Morten Dehn, afslører nu i et interview med RADIO IIII Formiddag, at partiet kommer med nye vedtægter, som en arbejdsgruppe, han selv er en del af, skal udarbejde.

Vedtægter, som partiet vil offentliggøre, siger Morten Dehn.

- Jo selvfølgelig skal de da det.

Selvom partiet vil offentliggøre vedtægterne, så kan den politiske ordfører ikke svare på, hvornår det vil ske.

Han kan heller ikke fortælle, hvem og hvor mange, der sidder i partiets bestyrelse.

- Det ved jeg ikke. Jeg sidder ikke i bestyrelsen. Jeg kender et par i bestyrelsen, men jeg kender ikke den fulde bestyrelse, siger Morten Dehn.

Han vil heller ikke oplyse, hvem der, udover ham selv, sidder i arbejdsgruppen. Det kan dog se anderledes ud, når vedtægterne er færdige.

- Men lige nu så har alle i arbejdsgruppen og i den nye bestyrelse mere eller mindre sagt, at de gerne vil være anonyme.

Den politiske ordfører fortæller også, at han i fremtiden vil stille op på vegne af partiet overfor medierne. Folketingsmedlem og formand for partiet, Lars Boje, har tidligere udtalt, at han vil boykotte det, han på Facebook kalder ’mainstream-medierne’.

Morten Dehn stillede op for Borgernes Parti til Folketingsvalget i år. Han er nu ansat af partiets formand Lars Boje Mathiesen som politisk ordfører og desuden en del af partiets sekretariat.

Vi arbejder på en kommentar fra partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

Afspiller nu

Aften

17:05
20:00