Pres for sidestilling af soldater og fængselsbetjente med PTSD

Trine Bramsen, Socialdemokraternes retsordfører, synes, at det er en god idé, hvis fængselsbetjente skal løse opgaven med at udføre fartkontrol på vejene. Meldingen kommer, efter at Fængselsforbundet over for justitsminister Søren Pind (V) har tilbudt fængselsbetjentenes assistance til at løse opgaven med at udføre fartkontrol. Ritzau. (Thomas Sjørup/POLFOTO/Arkiv)

Skrevet af

15. januar 2021

Partier og fængselsforbund vil sidestille fængselsbetjente med soldaterveteraner efter voldsom tendens

De danske fængsler har udviklet sig til så voldsom en arbejdsplads, at 13,5 procent af fængselsbetjentene opfylder diagnosekravene for PTSD. Det viste en rapport fra forskningscenteret VIVE i september.

“Det er en katastrofe. Det skal vi ikke bare acceptere som en erhvervsrisiko, og det skal vi politisk gøre noget ved, for det er faktisk ikke til at bære,” siger Kristian Hegaard, retsordfører for de Radikale, til Radio4.

Rapporten var bestilt af Justitsminister Nick Hækkerup (S), der samtidig satte Kriminalforsorgen i gang med en række initiativer til at hjælpe PTSD-ramte fængselsansatte. Det er bare ikke nok, fordi der ikke er fulgt ekstra penge med, mener Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

“Regeringen har lanceret nogle initiativer, som de mener er gratis; de skal ihvertfald holdes inden for den nuværende ramme. Jeg har svært ved at se, at vi kan få en bedre indsats med nul kroner, og derfor er det ikke nok, det regeringen har gjort,” siger hun til Radio4.

Folketinget går efter planen i gang med forhandlinger om hele Kriminalforsorgens økonomi til næste år, men ifølge SF er det ikke tids nok, fordi der kan gå over et år inden en aftale træder i kraft. Både SF, Enhedslisten og DF mener, at fængselsbetjente og betjente bør sidestilles med soldaterveteraner. Her brugte regeringen sidste år 580 millioner kroner på veteranindsatsen.

Og det er i høj grad nødvendigt nu, påpeger Mette Nielsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet.

“Der er jo ikke forskel på diagnosen. Og familierne lider jo på samme som soldaternes familier. Vi arbejder sådan set også for staten, og nogle med PTSD vil føle, at de har været i krig i de år, de har været ansat,” siger hun til Radio4 og tilføjer:

“Hvis man først ønsker at gøre noget ved det, når vi skal forhandle flerårsaftalen næste gang, så er det jo på bekostning af dem, der falder fra i den periode, hvor man ikke handler”.

Konservative, Venstre og Radikale er åbne overfor at give flere penge og rettigheder, hvis Kriminalforsorgen ønsker det. Partierne nævner bedre rekruttering, penge under uddannelse, et akutcenter med fagpersonale, flere ansatte, fast opfølgning på de ansatte og årlige sundhedssamtaler som mulige løsninger.

Ifølge professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet Ask Elklit er der ingen forskel på PTSD, om man får det i Irak eller på en dansk fængselsgang:

“Det er den samme sygdom. Der kan være nogle enkelte symptomer, som måske er en lille smule hyppigere ved den ene gruppe end ved den anden. Men PTSD er én bestemt lidelse, som er defineret ved, at man har været i kontakt med noget livstruende, og det gælder begge grupper”, siger han til Radio4.

Det oplever også to tidligere fængselsansatte med PTSD, der fortæller til Radio4, at de har oplevet at stå uden hjælp, efter de blev så syge, at de ikke længere kunne arbejde.

“Hjælp fra min arbejdsgiver, fik jeg ikke. Jeg blev tilbudt 6 timers krisepsykolog, og det er det, siger Eyjólfur Hannesson, der har været ansat i fynske fængsler, indtil han blev afskediget i x på grund af sin sygdom.

En anden syg og tidligere fængselsbetjent, Martin Esberg, siger:

“Jeg har ikke fået noget som helst hjælp fra Kriminalforsorgen. Alt hvad jeg har fundet ud af om den her sygdom, har jeg fundet ud af selv,” han mener, kriminalforsorgen burde hjælpe syge medarbejdere videre til den rette behandling.

“Der skal være nogen, der siger til de folk, der bliver syge: du skal henvende dig her. Jeg håber, de får den her veteranordning op at køre, som man har i forsvaret,” siger han.

Spørger man omvendt hos Kriminalforsorgen, siger direktøren Ina Eliasen, at de “kan nå rigtig langt” uden flere penge, men at det tager tid, inden man kan se en effekt af de nye tiltag.

“Jeg synes, vi har sat de rigtige ting i gang, og vi må også se, hvilken effekt det får. Man kan altid skrue op og ned, men det vigtigste budskab er, at vi skal skrue alt det op vi kan for forebyggelsen,” siger Ina Eliasen til Radio4.

Hun mener ikke, at fængselsbetjente bør sidestilles med soldater, fordi det ikke er de samme ting, der udløser sygdommen. “Jeg synes, vi hjælper fængselsbetjente ved at kigge præcis på de problemer, vi står med, men jeg tror ikke, det er en god idé at oversætte én til én, hvad man gør i forsvaret”.

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Du kan høre Radio4 Reportagen De Knækkede Betjente her:

Her kan du høre tidligere fængselsbetjent Martin Esberg fortælle om sine oplevelser i Radio4 Morgen her:

 

Hør interviewet med direktør for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, her:

Afspiller nu

KRANIEBRUD

20:05
21:00