Flere måneder inden, at et jordskred ramte Nordic Waste i december, blev firmaet ramt af et jordskred. Og det var ikke første gang. Alligevel har Randers Kommune selv vurderet, at der ikke var risiko for, at et jordskred ville ramme firmaet og skade miljøet. Byrådsmedlem er rystet.
Lige nu kæmper Randers Kommune for at undgå, at et voldsomt jordskred udvikler sig til en decideret miljøkatastrofe.
Tonsvis af forurenet jord fra virksomheden Nordic Waste truer med at løbe i vandløb og potentielt skade store dele af miljøet i området.
Men det er langt fra nyt for kommunen, at det område, hvor Nordic Waste er placeret, kan blive ramt af jordskred.
Mindst 14 gange har der været jordskred i området imellem landsbyerne Ølst og Hinge, hvor Nordic Waste har adresse, viser en kortlægning fra forskningscentret GEUS, som Radio4 har gennemgået.
Så sent som i april sidste år opdagede Randers Kommune selv under et tilsyn, at Nordic Waste var blevet ramt af et jordskred.
Alligevel har Randers Kommune selv vurderet forud for den potentielle katastrofe, at der ikke var grund til bekymring for jordskred hos Nordic Waste. Det viser mails, som Radio4 er i besiddelse af.
I februar sidste år vurderede Randers Kommune således, at der ikke var nogen risiko for, at Nordic Waste ville blive ramt af et jordskred, der kunne “påvirke omgivelserne”.
Det fremgår af en mail sendt til byrådet i Randers i maj sidste år, hvor miljøforvaltningen beskriver, at der ikke er risiko for nyt jordskred, og at kommunen derfor ikke ville stille krav om det i forbindelse med, at Nordic Waste skulle have en ny miljøgodkendelse, da firmaet ville udvide.
- Forvaltningen har som del af udarbejdelsen af såvel den nuværende og kommende miljøgodkendelse og miljøvurdering foretaget en vurdering af risiko for jordskred. Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil, fremgår det af mailen.
I en anden mail fra februar sidste år fremgår det, at kommunen vurderede risikoen for jordskred, der kunne påvirke området, som “meget beskeden.”
Nordic Waste meldte i oktober sågar selv ud til offentligheden, at virksomheden så sig nødsaget til at nedrive en skorsten på en bygning for at undgå, at bevægelser i jorden under firmaet ville få bygningen til at vælte.
Byrådsmedlemmet for Socialdemokratiet i Randers, Anker Boje, har flere gange stillet spørgsmål til kommunens miljøforvaltning om risikoen for jordskred hos Nordic Waste. Han mener, at den risiko burde være blevet undersøgt grundigere.
- Jeg er rystet over, at man ikke har haft styr på det her. Hvordan skal man som byrådspolitiker ellers få gjort noget ved det, når man har spurgt så meget ind til det, som vi har? Alle alarmklokker har ringet, siger Anker Boje, der nu for snart et år siden fik at vide af kommunen, at der ikke var risiko for jordskred i området.
En tikkende miljøbombe
Siden december har Randers Kommune arbejdet i døgndrift for at undgå, at det nuværende jordskred skal føre til en omfattende miljøkatastrofe.
Efter det vådeste år nogensinde målt i Danmark, blev Nordic Waste i december ramt af et jordskred, som stadig giver store problemer og truer med at gøre stor skade på miljøet.
Myndighederne frygter, at jordskredet kan sende forurening mod Alling Å, der er forbundet med Randers Fjord.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har kaldt situationen “en tikkende” miljøbombe.
Nordic Waste er blandt andet ejet af mangemilliardæren Thomas Østergaard-Nielsen. Virksomheden har opbevaret millioner af tons jord på grunden, hvoraf en stor del er forurenet jord, som blandt andet bliver renset til genanvendelse.
Firmaet er placeret i en lergrav med et underlag af såkaldt plastisk ler.
Ifølge Kristian Svennevig, der er seniorforsker ved forskningscentret GEUS, kan plastisk ler give jordskred. Og særligt i det område, hvor Nordic Waste ligger, er jordskred kendt som et problem, forklarer han.
- Vi har konstateret, at der er mange skred lige i de bakker her. Når man ser, at der er mange skred i et område, så er det en god idé at have i baghovedet, når man arbejder i området, siger han til Radio4.
Han har kortlagt mere end 3000 jordskred i Danmark, og mindst 14 af disse er sket i det område mellem Ølst og Hinge, hvor Nordic Waste ligger.
Billeder, som Radio4 er i besiddelse af, viser blandt andet, at der skete et jordskred ved Nordic Waste i april sidste år, som dækkede en lagerbygning delvist til af jord.
I en mail beskriver kommunen selv, at jorden havde bevæget sig under bygningen.
- Forvaltningen er bekendt med lerskredet fra tilsyn på virksomheden. Det er leret under adgangsvejen til jordtippen, der har forskubbet sig som følge af grundens beskaffenhed af ren plastisk ler og en samtidig stor lastvognstrafik, skriver miljøforvaltningen i Randers Kommune i en mail sendt til byrådet i maj sidste år.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har tidligere fortalt Radio4, at spørgsmålet om jordskred “ikke har fyldt særlig meget” i debatten om Nordic Waste.
Randers Kommune ønsker ikke at svare på Radio4’s spørgsmål om de beskrevne vurderinger, men oplyser i et skriftligt svar, at det er kommunens ansvar at sætte rammer for virksomhedens aktiviteter gennem en miljøgodkendelse, og at det er virksomhedens ansvar, at driften ikke er til fare for miljøet.
Radio4 har uden held forsøgt at få en kommentar fra Torben Østergaard-Nielsen, der ejer størstedelen af Nordic Waste gennem hans oliekoncern, USTC.
Formanden for Nordic Waste, Søren Gran Hansen, har ikke ønsket at stille op til et interview, men i en mail skriver virksomheden til Radio4, at Nordic Waste ikke vil kommentere i øjeblikket.
