Du er ikke uddannelsesparat. Det stempel får næsten hver tredje elev i 8.klasse.
Nu diskuterer politikerne, om vurderingen helt skal droppes, fordi stemplet kan virke demotiverende for eleverne.
“Når de får det her stempel ‘ikke uddannelsesparat’, så føler de, at de dumper i livet, og det mener jeg ikke, er skolens opgave at give de unge sådan en følelse. Det jeg mener er det rigtige, er at man ikke længere kan blive erklæret uddannelsesparat eller ikke uddannelsesparat, men at alle er parat til en eller anden form for uddannelse. Alle skal have en plan, og alle er klar til noget”, siger Jakob Mark, der er børneordfører for SF.
Men eleverne selv vil ikke af med uddannelsesparathedsvurderingen.
“Vi synes, som elevernes organisation, at uddannelsesparathedsvurderingen er vigtig for elevernes forståelse for de forventninger der er til en på en ungdomsuddannelse og simpelthen få en forventningsafstemning i forhold til, hvor skal jeg egentlig være henne, før jeg er klar til at starte på en ungdomsuddannelse,” siger Esther Vyff, der er forperson i Danske Skoleelever.
De mener derimod, at undervisningsparathedsvurderingen kan være motiverende for eleverne.
“Vi er kommet til i vores samfund at skabe en eller anden fortælling om at lige så snart at eleverne møder noget modgang, så giver de op. Og det passer ikke. Der er faktisk rigtig mange der oplever det her stempel som motiverende og som noget man kan sigte efter. Det er dog vigtigt, at stemplet ikke står alene, men at det kommer med undervisning, vejledning og dialog,” siger Esther Vyff til Radio4 Morgen.
Og det understreger Jeppe, der er elev i 8. klasse på Skovvangsskolen Hammel i Favrskov kommune.
“Jeg synes i hvert fald, at det er lidt af en øjenåbner at få sådan noget at vide. For mig har det også været et spark i røvet til at komme i gang med at lave noget i timerne – ikke kigge så meget på sin computer, men fokusere lidt mere på, hvad der sker i timerne”, siger han.
Et vanskeligt redskab
En undersøgelse fra sidste år viser, at over halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at uddannelsesparathedsvurderingen er med til at stresse dem og at ikke-parathedsvurderingen bliver er et stempel, der er svært at ændre på. For ca. en tredjedel af de ikke-parate elever, er vurderingen direkte demotiverende.
Og derfor kan uddannelsesparathedsvurderingen godt afskaffes. Det mener Anne Sophie Madsen, der er centerchef for ungdomsuddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut.
“Jeg tænker egentlig, at man godt kan afskaffe den. Det er et vanskeligt redskab at bruge, og der er delte meninger om, hvorvidt det virker efter hensigten. Det vigtige er, at man har noget at sætte i stedet. Hvordan vil man hjælpe de elever, der har brug for en særlig indsats,” siger
Men det er Esther Vyff ikke enig i.
“Der er også rigtig mange elever, der finder karaktererne demotiverende, men det betyder ikke at karaktererne ikke kan noget godt og er nødvendige. Det handler om, hvordan man bruger det. Hvis man kan få en dialog om, at det er i orden ikke at være uddannelsesparat, og at vi er forskellige steder i vores liv, og vi alle kan få vejleding og hjælp til at komme videre, så tror vi på, at det sagtens kan lykkes. Bare fordi noget kan være svært, betyder det ikke, at man skal afskaffe det”, siger hun.
Hør interviewet med Esther Vyff, der er forperson i Danske Skoleelever, her:
Rød blok vil afskaffe stemplet
Rød blok vil afskaffe stemplet af hensyn til eleverne.
“Vi vil have, at eleverne ikke skal stemples ikke uddannelsesparate. Ambitionen er at alle unge skal i gang med en uddannelse. Så handler det jo om at finde ud af, hvilken uddannelse passer til dem. Uddannelsesparatheden ender med at være en demotiverende ting for alt for mange unge”, siger Jens Joel, der er børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet.
“Det handler ikke om, at man skal sige til folk, ‘du kan blive til hvad du vil’, men det handler om at få forventningsafstemt med eleverne. Men det behøver vi ikke gøre på en måde, som eleverne oplever som et stempel”, siger han til Radio4 Morgen.
Den seneste undersøgeles fra Danmarks Evalueringsinstitut viser også, at ca. to tredjedel af de elever, der blev vurderet ikke-parat til en ungdomsuddannelse i 8. klasse mener, at UPV’en har givet dem lyst til at yde en ekstra indsats.
Dog tror Jens Joel ikke, at undervisningsparathedsvurderingen er dét, der motiverer dem.
“Men jeg forstår godt, at de bliver motiveret af at skulle mestre at kunne nye ting. Og det er klart, at diskussionen og vejledningen af hvad der sker efter folkeskolen ikke skal forsvinde, og derfor skal det selvfølgelig også handle om at gøre eleverne klar til det, de skal bagefter”, siger han.
