I dag mødes EU’s stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles. Udenrigsministeriet oplyser inden EU-topmødet, at det er et erklæret mål, at der skal tilføjes flere russere til sanktionslisten.
Det er derfor meget sandsynligt, at en af Ruslands rigeste mænd, Vladimir Lisin, som ejer et stålværk i Frederiksværk, er på sanktionslisten.
“Det er der meget, der tyder på. Ikke mindst fordi amerikanerne har ham på listen allerede, og vi plejer at følge trop. Man vil ramme flere af de russiske rigmænd og derfor ramme Putinregimet. Hvis jeg skulle vædde noget, så bliver han omfattet”, siger Jens Ladefoged, der er lektor på Københavns Universitet med speciale i sanktioner og handelspolitik.
Ideen med sanktionslisten er ikke at straffe individer, men derimod at ramme Putin-regimet.
“De her oligarker har været en stor del af bagtæppet for, hvorfor Putin har kunne få totalkontrol over Rusland, og de penge de tjener går til finansiering af krigsmaskine osv. Det er regimet og økonomien, vi prøver at ramme for at gøre livet besværligt for Putin. Så det afgørende er, om han og de andre rigmænd har indflydelse på Putins politik,” siger han til Radio4 Morgen.
Men det rammer ikke kun Putins regime og rigmændene. Det rammer også os selv her i Danmark. Lisins danske stålværk NLMK Dansteel er nemlig leverandør af flere tons stål til en del af Femern-byggeriet, der beskrives som essentiel for konstruktionen af det statsejede megaprojekt.
“Sanktioner rammer os dobbelt. Problemet for Europa er, at vi er strategisk afhængige af russisk stål i det her tilfælde. Så vores strategiske afhængighed af russiske råstoffer og energi er blevet blotlagt i den konflikt. På lang sigt så er det måske fornuftigt at få afsøgt alternativerne og få andre leverancer”, siger han.
Hør interviewet med Jens Ladefoged, der er lektor på Københavns Universitet med speciale i sanktioner og handelspolitik, her:
Vladimir Lisin, som er på de amerikanske myndigheders ”Putin-liste” med prominente russere, der alle har tætte bånd til Putin, er ikke den eneste, der muligvis får sanktionerne at mærke.
“I Bruxelles arbejder man tæt med briter og amerikanere og har identificeret en personkreds. Man tænker også et skridt frem; hvem kan muligvis blive ramt fremover. Der er sikkert en hemmelig liste med en hel masse navne, hvor man tager en del af gangen for at have kort på hånden og lægge maksimalt pres”, siger Jens Ladefoged, der er lektor på Københavns Universitet med speciale i sanktioner og handelspolitik.
Og der er én ting ved dagens topmøde i Bruxelles, der er vigtigere end alt andet.
“Mødet i dag handler mest af alt om, hvorvidt vi skal lukke for energihandlen med Rusland. For det er den stærkeste og hårdeste sanktion. Det er supervåbnet, som vi kan bruge over for Rusland, hvis vi virkelig vil presse dem. Det er energiboykot”, siger han til Radio4 Morgen.