Nyhedsartikel

Sagen om tvivlsomme ankeloperationer på Bispebjerg vokser

Allan Christiansen, Jais Nørgaard Alstrøm og Irene Nørgaard
alch@radio4.dk

Ti patienter i alt har nu anmeldt to ortopædkirurger til politiet. Patienterstatningen har modtaget omkring 40 nye ansøgninger om erstatning, og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital bliver afkrævet ny redegørelse.

Afsløringerne om de 500 eksperimentelle ankeloperationer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får presset til at vokse fra flere sider. Både på kirurgerne, der udførte operationerne og på hospitalet, hvor det foregik.

For i alt ti patienter har nu meldt kirurgerne til politiet. Samtidig har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om en redegørelse, og hos Patienterstatningen har man den seneste måned modtaget omkring 40 nye ansøgninger om erstatning efter ankeloperationerne. I alt passerer antallet af ansøgninger i sagen dermed 100.

Politianmeldelserne er rettet mod to kirurger, der tilsammen foretog op mod 500 operationer fra 2010-2018. Ifølge Radio4s oplysninger har i alt ti patienter foretaget politianmeldelse, da de mener, at kirurgerne har påført dem for uagtsom legemsbeskadigelse jævnfør straffeloven.

24-årige Lærke Haveman er én af de patienter, som er gået til politiet.

I tre år har hun ikke følt sig i stand til at påbegynde en uddannelse eller passe et job på grund af de smerter og varige mén, som hun lever med efter ankeloperationen. Fælles for hende og flere af de andre patienter er, at Patienterstatningen efterfølgende har vurderet, at der i deres sager ikke har været et lægefagligt grundlag for, at operationen overhovedet skulle have været udført.

”Selvfølgelig kan der ske fejl. Sundhedsvæsnet er bygget af mennesker, og mennesker begår fejl. Men det var ikke en fejl, da en læge opererer på mig uden grund. Det var en velovervejet beslutning. Om dét er kriminelt eller strafbart, det må den dømmende magt jo vurdere,” siger Lærke Haveman.

Anmeldelserne kommer, efter at sundhedsjurist og lektor ved SDU, Kent Kristensen, har vurderet, at sagen kan ende som en straffesag. Operationerne burde nemlig, ifølge ham, have været anmeldt som et forsøg til Den Videnskabsetiske Komité, da de er foretaget, uden at de to kirurger har videnskabelig dokumentation for virkningen. Dermed er operationerne eksperimentelle, men er hverken anmeldt eller godkendt som forsøg, og patienterne har ligeledes været uvidende om, at de indgik i ulovlige forsøg.

”Det kan sidestilles med uagtsom legemsbeskadigelse efter straffeloven. Og i de tilfælde vil der være tale om, at patienterne har lidt et overgreb,” siger han.

I Folketinget har sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, derfor opfordret patienterne til at melde sagen til politiet, ligesom hun har bedt sundhedsminister, Magnus Heunicke, om en redegørelse i sagen til Folketinget. Også Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, vil have sundhedsministeren på banen.

“Det er afgørende, at vi skal undgå lignende situationer fremover. Jeg vil spørge sundhedsministeren om, hvordan vi sikrer, at eksperimentel behandling altid foregår i samråd med Den Videnskabsetiske Komite,” siger han og fortsætter:

“Jeg vil også spørge sundhedsministeren, om det giver anledning til nye retningslinjer i forhold til Disciplinærnævnet; er grundlaget, som det skal være? Måske skal vi se på, om andre af sagerne skal genoptages. Dog uden at vi blander os politisk i sagsbehandlingen.”

I januar 2022 valgte Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at genoptage Lærke Havemans klagesag mod en af kirurgerne, da der var lavet “væsentlige sagsbehandlingsfejl”.

Hospital står skoleret og antal erstatningssager vokser

Sagen har også fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at reagere. I begyndelsen af februar i år henvendte de sig til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og krævede en redegørelse.

I en mail til Radio4 forklarer styrelsen grunden til kravet:

”Styrelsen for Patientsikkerhed blev i forbindelse med medieomtalen bekendt med sagen og vurderede, at der var behov for at få sagen oplyst for at belyse, om der fremadrettet er problemer af betydning for patientsikkerheden”.

Også hos Patienterstatningen er sagens omfang vokset. For antallet af patienter, der ønsker erstatning i forbindelse med operationerne, er steget med omkring 40 den seneste måned.

Hos Patienterstatningen har man allerede tilkendt erstatning til 30 patienter fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor der ikke har været grundlag for at udføre ankeloperationen.

Tidligere har vicedirektør hos Patienterstatningen, Martin Ericksen, udtalt til Radio4:

”Vi har sager, hvor vi kan se, at der er beskrevet en skade i anklen af operatøren, men den skade, har vi altså ikke kunne genfinde på de scanningsbilleder, der er taget af patientens ankel forud for operationen.”

Patienterstatningen har modtaget 108 ansøgninger om erstatning på baggrund af ankeloperationerne. 42 personer har indtil videre fået tilkendt erstatning, mens 41 ansøgninger er blevet afvist. Patienterstatningen understreger, at tallene skal tages med forbehold, da mange af sagerne ikke er behandlet.

Ingen kommentar

Radio4 har kontaktet formanden for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (A), for at få hans reaktion på, at 500 patienter i Region Hovedstaden har været udsat for forsøg uden patienternes vidende, og at flere har lidt skade af det. Men efter flere henvendelser fra Radio4, lyder en skriftlig besked fra Region Hovedstadens pressetjeneste, at formanden ikke har tid til et interview.

Heller ikke formand for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (C), ønsker at kommentere sagen. Selvom sundhedsudvalget tidligere har bedt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om en redegørelse, og selvom sagen var et punkt på udvalgets dagsorden så sent som i tirsdags, mener formanden ikke, at sagen er politisk. Han kalder den lægefaglig og vil derfor ikke udtale sig. Tilsvarende afvisning lyder fra de øvrige medlemmer, Radio4 har talt med i sundhedsudvalget.

De to kirurger ønsker ikke at kommentere politianmeldelserne over for Radio4.

Læs også

30.06.22

Bertelsen og ni embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen

Embedsmænd fra ministerier, styrelse og Rigspolitiet har begået tjenesteforseelser og kan drages til ansvar. Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og ni andre embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen. Det drejer sig om embedsmænd i Justitsministeriet, i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, i Rigspolitiet og i Fødevarestyrelsen. Det fremgår af Minkkommissionens endelige beretning, der fylder næsten…

Læs mere
30.06.22

Mette Frederiksens udtalelser var “groft vildledende”, og Barbara Bertelsen kan drages til ansvar i minksag

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, kan drages til ansvar i minksagen, erfarer flere medier fra Minkkommissionens beretning. Beretningen er blevet præsenteret for Granskningsudvalget i Folketinget torsdag formiddag. Beretningen offentliggøres først i eftermiddag. Kommissionen konkluderer ifølge Politikens oplysninger, at Barbara Bertelsen har begået “tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger…

Læs mere
30.06.22

Minkavler ser frem til rapport: Jeg håber aldrig det sker for andre

I dag udkommer en længe ventet rapport fra Minkkommissionen, der har undersøgt forløbet i november 2020, hvor regeringen meldte ud, at alle mink skulle aflives. Noget der viste sig ikke at være lovhjemmel til. Ann-Mona Kulsø Larsen er tidligere minkavler på en farm lidt uden for Næstved og formand for Sjællands Pelsdyravlerforening, og hun glæder…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet