SF og Ingeniørforeningen vil med et fælles udspil ruste både den offentlige sektor og private virksomheder mod fjendtlige cyberangreb.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, til gengæld halter det med den digitale sikkerhed.
Det mener SF og Ingeniørforeningen Danmark (IDA), der med en række forslag vil styrke Danmarks evne til at forsvare sig mod cyberangreb fra for eksempel Rusland og Kina.
”Både Rusland og Kina er meget aktive i forhold til cyberangreb. Vi er ét af de mest digitale lande i verden, og derfor er vi også nødt til at beskytte os mere”, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til Radio4.
Helt konkret frygter hun, at hackere vil kunne lægge vores sundhedssystem, økonomi, elforsyning og vandforsyning ned, hvis ikke vi opruster på sikkerheden.
”Vi er dygtige i Danmark, men vi er ikke dygtige nok. Vi ligger på en 16.-plads i forhold til cybersikkerhed i verden på trods af, at vi ligger helt i toppen, når det gælder digitalisering,” siger hun.
Så sent som i forrige uge blev 7-Eleven ramt af et hackerangreb, og kæden er langt fra den eneste virksomhed herhjemme, der er sårbar over for angreb, fortæller formand for IDA, Laura Klitgaard:
”Vi kan se, at de her angreb bliver flere og flere. Og lige nu har 40 procent af de offentlige myndigheder og 65 procent af de små- og mellemstore virksomheder ikke styr på deres sikkerhed digitalt,” siger hun til Radio4.
SF og IDA kommer i udspillet med en lang række forslag, der blandt andet handler om at styrke cybersikkerhedskurser både i det offentlige og private, at udbrede mærkningsordningen D-mærket, øge sikkerhedstilsynet med kommuner og regioner, styrke cybersikkerheden i forsvarsindustriens digitale materiel samt at indføre krav om It-sikkerhed i forbindelse med alle offentlige indkøb.
Og så skal det være helt slut med at afvise kvalificerede ansøgere – danske såvel som udenlandske – på IT-Universitet, fysik-uddannelsen og de relevante ingeniøruddannelser. Ifølge Laura Klitgaard må alene IT-universitet hvert år afvise 4-500 af de kvalificerede ansøgere.
”Hvis vi ikke gør noget nu, så har vi dem ikke om tre, fire eller fem år, og vi må bare erkende, at vi har brug for mange flere”, siger Pia Olsen Dyhr.
Ifølge cybersikkerhedsforsker ved DIIS Tobias Liebetrau indeholder udspillet mange brugbare elementer. Men han undrer sig over, at tiltagene primært er målrettet civilsamfundet og ikke militæret og det private marked for cybersikkerhed:
”Der er jo ikke er så meget fokus på, hvor truslen kommer fra. Kan vi på en eller anden måde stoppe eller imødegå de her cybertrusler tidligere og gå til roden af problemerne og forsøge at stoppe angrebene?” siger han.
Pia Olsen Dyhr er enig i, at der også skal investeres mere på den militære banehalvdel:
”Men der, hvor vi halter efter, det er på den civile del. Vores militære it-fok er faktisk ret langt fremme”, siger SF-formanden.
FAKTA: Det vil SF og Ingeniørforeningen (IDA):
- Omgående: Ingen kvalificerede ansøgere – danske som udenlandske – afvises på IT-Universitetet, fysik-uddannelsen eller relevante ingeniøruddannelser. Der oprettes flere Ph.D-pladser.
- I løbet de næste 3 måneder: D-mærket – som er en mærkningsordning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse – skal udvides. Der skal gennemføres obligatoriske cybersikkerhedskurser for ledere i den offentlige sektor, ligesom der skal opstilles krav til cybersikkerhedskurser for virksomhedsledere og bestyrelser. Derudover vil de oprette en taskforce, som skal sikre gennemførelsen af de 20 vigtigste krav fra SikkerDigital i staten.
- I løbet af de næste 3 år: Der skal indføres efteruddannelseskurser om cyberkompetencer for alle relevante medarbejdere i den offentlig sektor, sikkerhedstilsynet med kommuner og regioner skal øges, der skal oprettes en taksforce til at styrke cybersikkerheden i forsvarsindustriens digitale materiel.
- Finansieringen skal primært findes fra de øgede bevillinger til forsvaret, som i foråret blev aftalt i det Nationale Kompromis om Danmarks forsvar og sikkerhed, og som fastslår, at udgifterne til forsvar og sikkerhed skal løftes til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
