Skatteminister vil have aldersgrænse for køb i computerspil

Dreng spiller Fortnite med mus på musemåtte. Det er er en gamer mus og gamer tastastur

Skrevet af

31. august 2022

stax@radio4.dk

stax@radio4.dk

Skatteminister Jeppe Bruus (Soc.dem.) vil hjælpe børn med at undgå pengespilsproblemer senere i livet.

Derfor er han klar med et forslag om at indføre en aldersgrænse for gambling i computerspil.

Hør hele nyheden på under to minutter her:

Det er nemlig en dårlig cocktail at blande børn, penge og spil, siger skatteminister Jeppe Bruus (Soc.dem.) til Radio4:

“Jeg er stærkt bekymret for, at vi i dag har et alt for ukritisk syn på, at en stor del af de spil, som børn og unge spiller, er tæt forbundet med gambling og penge. Når børn bliver ældre vil de have en højere risiko for at ende i andre former for spillemisbrug efter at have spillet computerspil, der læner sig op af gambling,” fortæller Jeppe Bruus.

Her kan du høre skatteministeren forklare, hvorfor der skal indføres en aldersgrænse for køb i computerspil:

Mange unge bruger mange penge på at købe digitale lykkepakker – også kendt som loot boxes.

Her håber de på at få et bestemt kostume til deres karakter i et computerspil, eller få den bedste spiller til det digitale fodboldhold.

Og det har 18-årige Mikkel Bak Christiansen tabt 11.000 kroner på, da han selv var 16 år:

“Det var en forfærdelig følelse, jeg havde i kroppen, da jeg havde indset tabet af de mange tusinde kroner. Og det vil jeg for alt i verden undgå igen. Det var min mors penge, og hun blev da noget sur, for 11.000 kroner er da rigtigt mange penge i den alder,” fortæller Mikkel Bak Christiansen.

Her kan du høre, hvordan Mikkel Bak Christiansen tabte 11.000 kroner i blandt andet CS:GO:

Spørger man Rune Kristian Lundedal Nielsen, der er lektor ved IT-Universitetet i København og forsker i computerspilsafhængighed, minder køb af loot boxes meget om gambling for børn:

“Med den type spil kan betale et rigtigt pengebeløb ind på en spillekonto, hvor man så modtager en tilfældig præmie, som man kan handle videre med for en gevinst. Det svarer i vores optik fuldstændigt til at være på et kasino,” lyder det fra Rune Kristian Lundedal Nielsen.

Psykolog på Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital Johan Eklund hilser derfor skatteministerens forslag for velkommen.

“Det er et godt forslag, som har været savnet, for jeg ser det også som gambling blandt unge, når de inde i spil bruger penge på loot boxes. Ligesom når vi voksne gambler, så kan unges hjerner ikke håndtere den her tilfældighed, der er forbundet. Når de bliver fanget i de her mønstre, så får de en voldsom dopaminudløsning, som skærper deres opmærksomhed og giver dem lyst til at blive ved. Det er et produkt skabt til at den her form for dopaminudløsning,” fortæller han.

Her kan du høre psykolog Johan Eklund forklare, at mange computerspil er skabt til at udløse dopamin i vores hjerner:

Folketingets partier mødes den 7. september for at drøfte politiske tiltag inden for spilområdet og blandt andet de her lykkepakker.

Afspiller nu

FREDAGSMISSIONEN

12:05
14:00